Lundbeck/Nordea: Kursmål hæves til 69 kr. fra 57 kr. – NY

Nordea hæver kursmålet for Lundbeck til 69 kr. og ser potentiale i tre lægemiddelkandidater, som kan fordoble aktiens værdi over tid. Lundbeck imponerer med regnskab og forventer vækst i omsætning og EBITDA.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 14. november 2024

Lundbeck har efter sit regnskab for tredje kvartal fået forhøjet kursmålet til 69 kr. fra 57 kr. hos den nordiske storbank Nordea, der ser enormt potentiale i tre lægemiddelkandidater hos det danske medicinalselskab.

Anbefalingen er uændret “køb”, fremgår det af et analysenotat.

Nordea peger på tre mulige “blockbuster”-produkter i Lundbecks pipeline, som på en ikke risikojusteret basis kan være med til at fordoble aktiens værdi over tid, vurderer banken.

Et lægemiddel når “blockbuster-status”, når det overgår et salg på 1 mia. dollar om året.

Der er tale om epilepsimidlet Bexicaserin, som Lundbeck står til at overtage med købet af Longboard Pharmaceuticals, migrænekandidaten Lu AG09222, som er en antistofbehandling rettet mod neuropeptidet PACAP, og Amlenetug, der skal bruges til behandling af den sjældne og alvorlige sygdom multipel system atrofi (MSA).

– Vi er 4-12 pct. foran konsensusestimaterne fra Visible Alpha på omsætningen for 2025-2028 og hele 26-61 pct. foran for 2029-2033, skriver Nordea i sin analyse.

Lundbeck imponerede på flere områder med sit regnskab for tredje kvartal, der også kastede en oppræcisering af forventningerne af sig.

Medicinalselskabet venter nu en omsætningsvækst på 12-14 pct. og en vækst i den justerede indtjening før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 17-20 pct. Tidligere var der ventet henholdsvis 11-14 og 15-20 pct.

B-aktien i selskabet steg onsdag med 5,1 pct. til 45,42 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER