Aktiemarkedet kommer ofte ind i perioder, hvor det er nervøst eller falder voldsomt. I den slags perioder vil en normal portefølje af værdipapirer typisk tabe i værdi.
Men sådan behøver det ikke at være.
Hvis du skal have succes som aktiv trader, er det nødvendigt at vide, hvordan du kan tjene penge i et faldende marked. Begrebet hedder ”shorting”, og det er et helt essentielt redskab i værktøjskassen for de fleste daytradere eller aktive spekulanter. Se video-forklaringerne nederst i denne artikel.
|
For at tjene penge i et faldende marked bruger man oftest såkaldte optioner, futures eller CFD-kontrakter. De følgende videoer (nederst i artiklen) beskriver, hvordan du kan bruge CFD’er til såkaldt shorting på flere forskellige handelsplatforme. Det gælder for eksempel Markets.
CFD står for Contract For Difference eller på dansk differencekontrakt, og det er en kontrakt, der følger et underliggende aktiv (for eksempel en aktie) i forhold til værdistigning og værdifald. Kigger du f.eks. på en CFD, der afspejler aktiekursen for Vestas, vil du typisk nærmest ikke kunne se forskel på stigninger og fald på kursen for din CFD i forhold til kursen på aktien.
En CFD har dog nogle fordele fremfor almindelige aktier, hvis du vil handle meget aktivt. For eksempel kan en CFD ”geares” eller ”shortes”, så du kan altså kan tjene penge i et faldende marked, men også så du kan ”forstørre” din indsats ved hjælp af et lån. I denne artikel beskriver vi dog kun, hvordan du kan ”shorte” en CFD og altså tjene penge, når markedet falder.
Lad os sige, at du vil spekulere i, at kursen på Vestas falder. I det tilfælde vil du logge ind på din handelsplatform (for eksempel Markets), og dernæst søge på Vestas.
Når du har valgt den, kan du simpelthen trykke på ”sælg”, selvom du på det tidspunkt endnu ikke ejer nogle papirer i Vestas. Din salgsordre betyder i dette tilfælde, at du ”shorter” vestas, og altså spekulerer i, at kursen vil falde.
Du kan gøre det samme med indekser, for eksempel S&P 500 eller DAX, hvor du altså på den måde spekulerer i, at det samlede aktiemarked vil falde. S&P 500 vil du typisk kunne finde som CFD under navnet US500 og DAX kaldes typisk ”Germany 30” som CFD.
En CFD-kontrakt indeholder en aftale mellem to parter om at afregne forskellen mellem en aftalekurs og en fremtidig markedskurs. Det lyder indviklet, men det er det egentlig ikke. Brokeren bag handelsplatformen klarer alt papirarbejdet, og som daytrader skal man blot trykke ”salg”, hvis man ønsker at spekulere i et faldende marked.
|
Hvis man er vant til almindelig aktiehandel, kan det måske være svært at forstå begrebet shortselling. Ved almindelig aktiehandel køber man jo typisk et antal aktier, og håber dernæst på, at det pågældende firma vil stige i værdi, så man senere kan sælge sin aktie med fortjeneste.
Sådan foregår det ikke, når man”sælger” eller ”shorter” markedet. Her skal man forestille sig, at man først låner et antal værdipapirer (det foregår typisk ved CFD-kontrakter). Når man har lånt dem, sælger man dem straks til det bedste bud. Dernæst håber man på, at kursen falder, hvorefter man køber aktierne tilbage igen – nu forhåbentlig til en billigere pris. Når det er gjort, afleverer man papirerne tilbage til den oprindelige ejer. Men med gevinst (Altså differencen mellem købsprisen og salgsprisen).
At “sælge markedet” svarer altså i princippet til at låne naboens græsslåmaskine og dernæst sælge den videre i håbet om, at prisen på græsslåmaskiner er faldet, inden den skal afleveres tilbage til naboen.
For at gøre det endnu mere konkret kan du forestille sig, at du rent faktisk går over til din nabo og spørger, om du må låne hans helt nye græsslåmaskine, for eksempel i to dage. Når du har lånt den, sælger du straks hans græsslåmaskine videre på Den Blå Avis, for eksempel til 5000 kroner.
To dage senere er du heldig at se nøjagtigt samme type græsslåmaskine, men nu er den nedsat til 4000 kroner. Du køber græsslåmaskinen og afleverer den tilbage til naboen med ”tak for lån”. Naboen har fået græsslåmaskinen tilbage (eller i hvert fald en magen til), og du har selv i mellemtiden tjent 1000 kroner.
I forhold til CFD-handel skal man dog lægge til, at sælgeren er helt indforstået med, at du prøver at tjene penge på hans “græsslåmaskine”. Sælgeren er i denne forbindelse din handelsplatform, og de tager et lille gebyr for ordningen. Det er typisk i form af et spread (differencen mellem købspris og salgspris), der bliver taget i det øjeblik, du anskaffer din CFD, samt en lille rente, der skal betales hver nat.
På grund af denne rente, er det smartest kun at holde din CFD i et begrænset antal dage eller allerhøjest nogle få måneder. Hvis kursen er faldet i perioden, har du dog sandsynligvis nået at tjene en del på din CFD-handel, så gebyret ender med at have mindre betydning.
Ovenstående lyder måske indviklet, men det er det egentlig ikke. Det hele bliver klaret af din handelsplatform. Du skal bare vælge CFD, og dernæst trykke på ”sælg”. Når du skal af med kontrakten igen, skal du typisk trykke ”køb” eller ”luk” alt efter handelsplatform.
Hvis du vælger at geare dine handler, er det vigtigt, at du også sætter dig ind i dette. Det kan du f.eks. gøre via denne artikel.
VIDEOGENNEMGANG AF SHORTING
Sådan shorter du hos Markets:
Du kan åbne konto hos Markets her.
51% af private mister penge ved at handle CFD hos denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at risikere at miste dine penge. Daytrader.dk modtager betaling, for brokere, der er omtalt på siden. På den måde finansieres siden.
Sådan shorter du hos eToro:
Du kan åbne en konto hos eToro her.
Disclaimer:
eToro er en platform med flere aktiv-klasser, der tilbyder både investering i aktier og handel med CFD'er
Bemærk venligst, at CFD'er er komplekse instrumenter og har en høj risiko for hurtigt at tabe penge på grund af gearing. 51% af detailinvestorkonti taber penge, når de handler med CFD'er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD'er fungerer, og om du har råd til at tage den høje risiko for at miste dine penge.
Denne kommunikation er kun beregnet til informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning eller investeringsanbefaling.
Tidligere resultater er ikke en indikation af fremtidige resultater. Copy Trading er ikke ensbetydende med investeringsrådgivning. Værdien af dine investeringer kan gå op eller ned. Din kapital er i fare.
eToro USA LLC tilbyder ikke CFD'er og giver ingen repræsentationer og påtager sig intet ansvar med hensyn til nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af denne publikation, som er udarbejdet af vores partner ved at bruge offentligt tilgængelige ikke-entitetsspecifikke oplysninger om eToro.