Zealand Pharma – i mål 180 kr

Udgivet: 28. juli 2015

Af Peter Arendt, professionel trader
Zealand Pharma aktien har efter en længere periode med sidelænskonsolidering besluttet sig for atter vil opad i kurs. Aktien har hen over sommeren brudt et større interval i opadgående retning, som den har bevæget sig i siden 2012. Med bruddet har aktien frembragt en større formation, der signalerer, at målet som minimum ligger oppe i 180 kroner. Lige nu handles aktien til 138 kroner.

Handelsstrategi

Køb nu eller afvent brud over 141 kroner. Målet ligger oppe i 180 kroner. Læg tabsstop ind ved brud under 120 kroner.

Teknisk analyse

Zealand Pharma-aktien
Zealand Pharma-aktien

Fra midten af 2012 og frem til sommeren 2015 har Zealand Pharma bevæget sig nervøst i et stort kursinterval gående fra bunden i 55 kroner og op til top og modstand i 117 kroner. Med en aktuel pris på 138 kroner, er dette interval definitivt blevet brudt i opadgående retning. Teknisk set betyder bruddet, at grafen har skabt en teknisk formation, der kaldes for en kop med et håndtag. Der er tale om et fortsættelsesmønster, der signalerer, at aktiekursen nu som minimum skal stige med formationens dybde. Derfor ligger kursmålet nu som minimum oppe i 180 kroner.

I opadgående retning er der dog allerede lidt modstand til aktien ved 141 kroner – toppen fra i sidste uge. Ved brud op over 141 kroner bekræftes aktiens op-trend og der vil i givet fald fremkomme endnu et købssignal.

I nedadgående retning er der i første omgang støtte omkring 120 kroner. Et brud her under vil signalere, at yderligere kursfald er i sigte. Dog skal aktien bryde under bunden fra forleden ved 105 kroner, før end trenden vender fra op til ned.

Kigger vi på de tekniske indikatorer, så signalerer de, at aktien er inde i en kraftig op-trend og at denne kraftige op-trend skal fortsætte. Således ligger både RSI og MACD placeret godt over midten, samtidig med at de begge endnu ikke er begyndt at falde. Dette er et tegn på, at op-trenden kan stige yderligere i styrke i den kommende tid.

Ydermere ligger kursgrafen godt placeret over det glidende gennemsnit og i den øvre del af et stigende Bollinger Bands interval (den røde og grønne linje i kursgrafen). Dette signalerer også at trenden er kraftigt op og at den skal fortsætte mod 180 kroner som minimum.

Konklusion

Trenden er op over med mål i 180 kroner. Brud over 141 kroner bekræfter op-trenden og frembringer et nyt købssignal. Brud under 120 kroner vil være et svaghedstegn, mens et brud under 105 kroner vil vende trenden fra op til ned.

arendt-miniPeter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer flere daglige, professionelle analyser af aktier, forex og afgrødepriser på sin side: www.minagro.dk

Del denne artikel