Tysk solcelleproducent nedjusterer – igen

SMA Solar aktien falder med 15 pct. på børsen i Frankfurt pga. endnu en nedjustering af forventningerne til 2024, med afvikling af op til 1100 stillinger globalt.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 14. november 2024

Aktien i den tyske solcelleproducent SMA Solar falder torsdag på børsen i Frankfurt med 15 pct. til 11,76 euro til det laveste niveau siden 2015.

Det sker efter endnu en nedjustering af forventningerne til 2024.

Nedjusteringen er begrundet med en fortsat sløj markedsudvikling og forskellige omkostninger af engangskarakter som led i selskabets restrukturerings- og transformationsprogram.

Sidstnævnte indebærer afvikling af op til 1100 fuldtidsstillinger globalt, herunder omkring to tredjedele i Tyskland. Ved udgangen af september havde firmaet til sammenligning 4510 ansatte.

Tilbage juni sænkede selskabet også forventningerne, og dengang blev aktien sendt ned med 30 pct. til kurs 29. Siden er skidt blevet værre, og kursen er nu nede i blot 11,78 euro.

Efter den nye nedjustering, som blev meldt ud onsdag aften, venter selskabet nu en omsætning i år på 1,45-1,50 mia. euro og et driftsresultat, EBITDA, på mellem minus 20 og plus 20 mio. euro.

Tidligere ventede selskabet et omsætning på 1,55-1,70 mia. euro og et driftsresultat på 80-130 mio. euro.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER