Amerikansk sportskæde løfter forventningerne

Dick's Sporting Goods stiger næsten 6 pct. i det amerikanske formarked efter opjustering af kvartalsregnskab. Sportskæden venter et justeret overskud per aktie på 13,65-13,95 dollar for hele regnskabsåret.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 26. november 2024

Dick’s Sporting Goods, der er en amerikansk kæde af sportsbutikker, stiger næsten 6 pct. i det amerikanske formarked oven på sit kvartalsregnskab med tilhørende opjustering.

For hele regnskabsåret, der slutter med udgangen af januar, venter sportskæden nu et justeret overskud per aktie på 13,65-13,95 dollar mod tidligere 13,55-13,90 dollar.

– Vi havde en fremragende skolestartssæson og fortsatte med at vinde markedsandele, fremhæver Lauren Hobart, sportskædens topchef.

Tredje kvartal viser et justeret overskud per aktie på 2,75 dollar mod ventet 2,70 dollar ifølge Bloomberg News.

Den sammenlignelige omsætning i butikker, der har været åbne i mindst et år, steg 4,2 pct. mod et ventet plus på 2,5 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER