Efter en smule slinger i valsen fortsætter det amerikanske aktiemarked torsdag eftermiddag de seneste børsdages comeback.
Aktiemarkedet lader tilsyneladende Trumps skiftende udmeldinger om handelspolitik og snart fyring og derefter ikke fyring af centralbankchef Jerome Powell komme tvivlen tilgode.
Holder stigningerne, der har sendt Nasdaq-indekset 2 pct. højere og S&P 500-indekset 1,2 pct. højere torsdag ved 17.15, vil det være tredje handelsdag på stribe, at de amerikanske aktier stiger.
Samlet er S&P 500-indekset nu steget 5,5 pct. de seneste tre handelsdage, efter en brat nedtur på 2,4 pct. mandag.
Ifølge Wall Street Journal er det blandt andet teknologiaktierne, der stiger. Apple ligger 0,7 pct. højere, Tesla stiger 2,2 pct., og Google-ejeren Alphabet går frem med 1,7 pct. Desuden stiger chipkæmpen Nvidia med 3,2 pct.
Den amerikanske præsident sagde onsdag, at Trump-teamet var i kontakt med Kina om handel. Meldingen kom, efter at Wall Street Journal havde rapporteret, at Trump overvejede at reducere de voldsomme toldsatser på Kina.
Torsdag har Kina dog nedtonet håbet om en aftale, og meddelt at det ikke har haft forhandlinger med USA, skriver finansavisen.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER