Bitcoinejeren Microstrategy på himmelfart: Runder markedsværdi på 100 mia. dollar

Bitcoininvestoren Microstrategy har for første gang en markedsværdi på 100 mia. dollar, efter at have øget mængden af konvertible obligationer til 2,6 mia. dollar for at købe mere bitcoin. Nigel Green spår, at bitcoin kan nå 120.000 dollar i første kvartal 2025.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. november 2024

Opturen for bitcoin smitter onsdag af på bitcoininvestoren Microstrategy, der med et plus på 11 pct. for første gang nogensinde har rundet en markedsværdi på 100 mia. dollar svarende til 709 mia. kr.

Det sker, efter at softwareselskabet har øget mængden af konvertible obligationer, som det planlægger at sælge for at finansiere yderligere køb af bitcoin med næsten 50 pct. til 2,6 mia. dollar.

Microstrategy, der er den største børsnoterede ejer af Bitcoin, ejer nu bitcoin til en værdi af mere end 30 mia. dollar.

Bitcoin fortsætter onsdag sin himmelfærd med et plus på 2,7 pct. til 94.792 dollar, hvilket har bragt fremgangen siden det amerikanske præsidentvalg op over 40 pct.

Prisen for kryptovalutaen er de seneste uger drevet i vejret på udsigt til, at Donald Trumps forkærlighed for kryptovalutaer vil give endnu mere rygvind for valutaen, der lå i 67.086 dollar dagen før det amerikanske valg, den 4. november.

Det seneste døgns tid har prisen på kryptovalutaen også været understøttet af, at Nasdaq-børsen har åbnet for handel med optioner i Blackrocks Ishares Bitcoin Trust-ETF, hvor 80 pct. af handlerne vurderes at have satset på fortsat kursfest.

KAN NÅ 120.000 DOLLAR I FØRSTE KVARTAL 2024

Nigel Green, chef for Devere Group, der er en af verdens største uafhængige finansielle rådgivnings-, kapitalforvaltning- og fintech-organisationer, spåede for over en måned siden, at bitcoin ville ramme 100.000 dollar efter valget af Donald Trump.

Med de seneste stigninger har han hævet sit mål endnu engang:

– Milepælen på 100.000 dollar, som engang virkede optimistisk, ser nu konservativ ud, siger Nigel Gren, der fortsætter:

– Jeg tror, at Bitcoin kan nå 120.000 dollar i første kvartal af 2025, efterhånden som opturen vinder yderligere indpas.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER