De kommende timer vil sandsynligvis afgøre, om børsmarkedet skal videre op, eller om vi skal have endnu et dyk ned. I hvert fald, hvis man forholder sig til teknisk analyse og til de såkaldte fibonacci-værdier, der ofte blotlægger vigtige støtte- og modstandspunkter i en kursgraf.
|
I disse timer ligger de store amerikanske børsindekser nemlig lige omkring et afgørende niveau, der kendes som ”38,2% retracement” fra toppen af kurserne fra omkring den 20. februar og så til bunden, der indtraf den 22. marts.
Dette niveau ses tydeligt i nedenstående graf fra det store amerikanske indeks S&P500, hvor kursen ligger på 2640-2650 USD og altså også lige omkring 38,2% retracement.
Reglen herfra er enkel, hvis man alene forholder sig til fibonacci-mønstre:
1. Bryder kursen på S&P500 i de kommende timer eller få dage kraftigt op igennem 2650 USD, så er modstanden brudt, og vi skal sandsynligvis videre op i nogle dage. I første omgang til 50% retracment, eller måske helt op til kurs 2950 USD, der angiver et andet vigtigt fibonacci-niveau kaldet 61,8%.
2. Begynder kursen i stedet at vise svaghedstegn og dykke ned, så holder modstandsniveauet (omkring 2640 USD-2650 USD) fortsat, og man skal overveje om kursen skal videre ned.
Selvom der her er tale om et amerikansk indeks, så vil det sandsynligvis også være retningsgivende for det tyske og dermed også det danske marked.
|
I nedenstående video forholder den professionelle amerikanske trader Larry Pesavento sig netop til dette kursniveau. Larry Pesavento har skrevet over 10 bøger om trading, og har desuden en af verdens største private samlinger om teknisk trading. I dag arbejder Larry Pesavento som trader og underviser i teknisk analyse. Larry sværger til såkaldte Gartley Patters, og har særlig fokus på råvarer, indekser og aktier under NASDAQ.
Med hensyn til det nuværende kursniveau er Larry Pesavento mest tilbøjelig til at tro, at vi skal videre ned.
Man kan shorte S&P500-indekset via handelsplatformen Markets, hvor indekset har navnet US 500 eller hos eToro, hvor indekset har navnet SPX500.