Britisk centralbank fastholder renten – handlere vædder nu om rentenedsættelser i 2025 -NY

Bank of England fastholder renten på 4,75 pct. med en stemmeafgørelse på 6-3. Markedet forventer nu større rentenedsættelser næste år, da centralbankchefen fokuserer på at opretholde en inflation på 2 pct.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 19. december 2024

Den britiske centralbank, Bank of England, fastholder renten på 4,75 pct. – helt som ventet.

Dog var der ikke enighed i renteudvalget om, at renten ikke skulle røres. Fastholdelsen blev vedtaget med stemmerne 6-3.

Og det ser ud til, at den uenighed er noget, som markedet hænger hatten på. Efter rentemeldingen venter markedet nu rentenedsættelser på 62 basispoint til næste år mod 55 basispoint inden.

Bank of England har sat renten ned to gange i år. Men denne gang skulle der ikke skrues på renteknappen.

– Vi skal være sikre på, at vi kan møde vores mål om en inflation på 2 pct. på et holdbart grundlag, siger centralbankchef Andrew Bailey.

Han påpegede, at inflationen i november lå på 2,6 pct.

Pundet er udmiddelbart svækket på meldingen. Kort inden meldingen fra centralbanken kostede et pund 1,2640 dollar for at svækkes til 1,2585 dollar per pund.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER