Carlsbergs anbefaling er sænket til “neutral” hos det franske børshus CIC Market Solutions, der samtidig har skåret kursmålet til 850 kr.
Det fremgår af Bloomberg News.
Tidligere var anbefalingen “køb”, mens kursmålet før lød på 1180 kr.
Carlsberg fremlagde sidste uge en handelsopdatering for sit tredje kvartal, der bød på omsætningsvækst, men en skuffende organisk udvikling i væksten. Bryggeriet er særligt negativt påvirket af et haltende forbrug i Kina, fremgik det af opdateringen torsdag.
Carlsberg falder mandag 0,7 pct. til 756,60 kr.
.\˙ MarketWire