Carlsberg er igen kommet i kridthuset hos det canadiske finanshus RBC Capital, der har løftet sin anbefaling for bryggeriaktien.
RBC’s analytiker James Edwardes Jones ser generelt potentiale i bryggerierne, som han roser for at være tilbageholdende med prognoserne for 2025 og ikke automatisk antage, at markederne og forbrugslysten vil forbedres.
Det skriver han ifølge Bloomberg News i en analyse, hvor han løfter Carlsbergs anbefaling til positive “outperform” fra “sektor perform”. Kursmålet bliver i samme ombæring hævet til 1020 kr. fra 890 kr.
Carlsbergs konkurrent Heineken bliver også løftet til “outperform”.
Aktiens defensive kvaliteter og et bedre end ventet årsregnskab har været medvirkende til, at den topper årets højdespringere i C25-indekset med en stigning på knap 34 pct. siden nytår.
Carlsberg er ifølge James Edwardes Jones begunstiget at, at bryggeriet ikke er eksponeret mod det amerikanske marked og de nuværende risici.
Samtidig påpeger han, at bryggerierne generelt er lavt værdisat. Han ser også en tendens til, at de investerer i at udvide deres brands og forsøger at bevæge sig ind på ny varekategorier, i stedet fra “at bytte markedsandele inden for øl”.
Carlsberg-aktien er fredagens højdespringer i C25, hvor aktien stiger 3,8 pct. til 923 kr.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER