Hvad er kryptovaluta, og hvor kan man købe det?
En kryptovaluta er et digitalt aktiv, som er tænkt som et betalingsmiddel, der bruger kryptografi for at sikre transaktioner. Kryptovalutaer er normalt decentraliserede, i modsætning til de almindelige centraliserede elektroniske pengesystemer.
Bitcoin, som blev skabt i 2009, er den første decentraliserede kryptovaluta, og siden er mange kommet til. Siden dengang er over 3000 kryptovalutaer blevet skabt. Disse kaldes som oftest altcoins, som er en sammentrækning af ordene “alternative” og “coin”.
Mange forstår ikke, hvorfor noget, som er digitalt, og dermed ikke eksisterer i fysisk form, kan have en værdi. Andre mener, at kryptovaluaterne og bitcoin kan være fremtidens penge. I denne artikel vil vi forsøge at forklare, hvorfor det giver mening at tage kryptovalutaerne seriøst, og hvorfor regeringer og beslutningstagere over hele verden, samt store virksomheder som blandt andre Facebook og IBM arbejder med kryptovaluta og med blockchain, som er teknologien bag bitcoin og mange andre kryptovalutaer. Vi kommer også ind på baggrunden for de meget omdiskuterede estimater af, at bitcoin-prisen skulle kunne stige til endnu højere niveauer i løbet af de næste år.
Hvor kan man købe kryptovaluta som CFD?
For nye kryptovaluta-entusiaster er det i dag nemmest at købe bitcoin hos handelsplatformen Markets, der er en reguleret handelsplatform under EU-lov. Her er det enkelt at købe og sælge kryptovaluta som CFD. Det tager fem minutter at oprette sig, og herefter yderligere nogle minutter at overføre penge. Derefter er man i gang og kan købe bitcoin eller andre kryptovalutaer som CFD.
Herunder kan du se en video, som viser, hvordan man hurtigt kommer i gang med at investere i bitcoin på handelsplatformen Markets.
Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er i sin essens en række poster i en database, som ingen kan ændre alene, men kun sammen med et flertal af netværket af computere, som styrer kryptovalutaen. Databasen over transaktioner er decentraliseret, hvilket betyder, at den har nogle fordele i forhold til almindelige, centraliserede databaser.
Normalt ligger ansvaret for at opdatere de centraliserede databaser hos store udbydere som Visa, Mastercard og bankerne, men når man taler om kryptovaluta er databasen helt decentraliseret. Det giver en række fordele, som betyder, at kryptovaluta kan være interessant som betalingsmiddel.
Hvorfor skal man tage kryptovaluta seriøst?
Vi vil her give nogle af de stærkeste argumenter for, at kryptovaluta er værd at beskæftige sig med, og eventuelt også at investere i:
Sikkerhed. Når databasen, som indeholder alle transaktioner er decentraliseret, betyder det, at der ikke findes et centralt sted, der kan hackes. Det er derfor stort set umuligt at ændre i transaktionshistorikken, og det medfører, at systemet som helhed er meget sikkert. Hvis man skal overtage kontrollen over bitcoin-netværket, vil det kræve, at man tager kontrol over millioner af computere, hvilket vil være en ekstremt tidskrævende og kostbar opgave – hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Det paradoksale er, at der som udgangspunkt ikke er nogen, der har interesse i at gøre dette, da bitcoin ville blive værdiløs, hvis netværket på denne måde blev kompromitteret. Det er svært at se business-casen i at bruge milliarder af dollars på at overtage kontrollen over noget, som i det samme øjeblik, det sker, bliver værdiløst, og denne indbyggede logik er med til at beskytte bitcoin mod angreb udefra.
Hurtige overførsler over hele verden. Kryptovaluta skaber mulighederne for, at man hurtigt kan overføre penge fra den ene ende af verden til den anden på en sikker måde. Når man som borger, eller virksomhed, benytter sin bank til at overføre penge, så bruger man oftest SWIFT-netværket, som både er langsomt og dyrt. Det kan sagtens tage en uge at overføre et beløb fra Danmark til USA, og gebyrerne er høje. Dette kan fungere langt bedre med kryptovaluta, som kan overføre beløb på få sekunder eller minutter og med meget lave gebyrer.
Beskyttet mod inflation. Kryptovalutaen bitcoin er den mest kendte af de virtuelle valutaer, og som mange ved, er det fra begyndelsen fastlagt, at der kun kommer til at eksistere 21 millioner bitcoin. Heraf er snart 18,5 millioner produceret, og de resterende 3,5 millioner vil blive skabt over en meget lang periode frem til år 2140. Da udbuddet er fastlagt på forhånd, og efterspørgslen på bitcoin har været stærkt stigende siden kryptovalutaen blev skabt i 2009, så medfører det, at prisen på bitcoin er steget i gennemsnit 200% om året siden bitcoin blev skabt. Denne indbyggede dynamik gør naturligvis valutaen meget attraktiv for investorer, da mange investorer gerne vil investere i noget, som har et begrænset udbud. Bitcoin bliver af nogle kaldt “digitalt guld”, og logikken bag dette er, at bitcoin, på samme måde som guld, kan udvikle sig til at blive “sjældent” over tid, og dermed kan det blive et interessant investeringsobjekt. Dette argument har også en del vægt i en tid, hvor centralbankerne trykker penge som aldrig før, og det vil over tid medføre, at pengene bliver mindre og mindre værd. Indtil nu har det samme ikke gjort sig gældende for bitcoin. Den er indtil nu steget over tid, dog med store udsving.
Forbedrede levevilkår for de fattigste. Facebook, som er i gang med flere projekter på krypto-området, har set kryptovalutaerne som en mulighed for at give bedre vilkår til denne verdens fattigste mennesker. De har brug sloganet “banking the unbanked”, og tanken er at give flere økonomiske muligheder til de 1,7 milliarder mennesker i verden, som ikke har en bankkonto, primært fordi det ikke vil give mening for dem i forhold til gebyrerne. 1 mia. mennesker ud af disse 1,7 milliarder ejer en mobiltelefon, og det giver mulighed for, at de kan få adgang til nogle af de samme muligheder som andre, uden nødvendigvis at have en bankkonto. I stedet for vil de kunne have en “wallet” på deres telefon, og det vil give dem muligheder for at modtage og sende penge, og i det hele taget få bedre muligheder for at blive en del af verdensøkonomien.
Svære at forfalske. At forfalske penge er et problem, som alle der udsteder penge må tage stilling til, og falskmøntneri er ikke let at stoppe helt. I forhold til en kryptovaluta som bitcoin er det som udgangspunkt slet ikke muligt at lave forfalskninger. Det betyder ikke, at der ikke finder svindel sted, som er forbundet til bitcoin. Det gør der desværre i høj grad. Men det er ikke selve valutaen, der bliver forfalsket, men derimod andre former for svindel.
Kryptovalutaer ud over Bitcoin
Mens Bitcoin fortsat er den mest kendte kryptovaluta og fungerer som et benchmark for resten af markedet, er der flere andre kryptovalutaer, der har fået stor opmærksomhed og anvendelse. Her ser vi nærmere på nogle af de mest populære alternativer til Bitcoin og deres særlige karakteristika.
Flere af disse kan købes hos handelsplatformen MarketsEthereum (Ether – ETH)
Ethereum er den næststørste kryptovaluta efter markedsværdi og adskiller sig markant fra Bitcoin ved sin fokus på smart contracts og decentraliserede applikationer (dApps). Ethereum blev lanceret i 2015 af Vitalik Buterin og fungerer som en platform, hvor udviklere kan bygge og køre applikationer uden behov for en central myndighed. Smart contracts, der er selveksekverende kontrakter med kodede betingelser, er en af Ethereums mest revolutionerende funktioner.
Ethereum planlægger også at overgå fra Proof of Work (PoW) til Proof of Stake (PoS), hvilket skal gøre netværket mere energieffektivt og skalerbart. Denne overgang, kendt som Ethereum 2.0, er en vigtig udvikling, der skal styrke netværkets position som en leder inden for blockchain-teknologi.
REKLAME: Societe Generales børshandlede produkter gi'r nye vinkler til investering: Se info
Ripple (XRP)
Ripple adskiller sig fra mange andre kryptovalutaer ved at fokusere på hurtige og billige internationale pengeoverførsler. RippleNet, som er den underliggende teknologi bag XRP, samarbejder med banker og finansielle institutioner for at tilbyde en alternativ løsning til SWIFT-netværket. XRP bruges som en brovaluta til at overføre værdi mellem forskellige fiat-valutaer, hvilket gør det muligt at sende penge på få sekunder til meget lave omkostninger.
Ripple har dog mødt juridiske udfordringer, især i USA, hvor Securities and Exchange Commission (SEC) har anlagt en sag mod selskabet for at have solgt XRP som et uregistreret værdipapir. Resultatet af denne sag kan få stor betydning for kryptovalutaens fremtid.
Binance Coin (BNB)
Binance Coin blev oprindeligt skabt som en utility token til at betale gebyrer på Binance, en af verdens største kryptovalutabørser. Siden lanceringen har BNB udviklet sig til at være en central del af Binance-økosystemet, der inkluderer decentraliserede børser, betalingssystemer og blockchain-teknologier.
BNB kan bruges til at betale transaktionsgebyrer på Binance-platformen med rabatter, men det har også fundet anvendelse inden for andre områder, såsom betalinger, lån og investeringer i Binance Smart Chain-projekter. Binance Smart Chain er kendt for sine lave gebyrer og hurtige transaktionstider, hvilket har gjort det populært blandt udviklere af decentraliserede applikationer.
Solana (SOL)
Solana er en blockchain-platform, der er designet til at håndtere et stort antal transaktioner hurtigt og til lave omkostninger. Solana anvender en innovativ konsensusmekanisme kaldet Proof of History (PoH), der gør det muligt at tidsstemple transaktioner, hvilket øger netværkets effektivitet.
Solana er blevet kendt som en “Ethereum-dræber” på grund af sin evne til at håndtere flere transaktioner pr. sekund end Ethereum, samtidig med at den tilbyder lavere gebyrer. Netværket har tiltrukket mange udviklere og investorer, især inden for decentraliseret finans (DeFi) og non-fungible tokens (NFT’er).
Dogecoin (DOGE)
Oprindeligt skabt som en joke i 2013, har Dogecoin opnået stor popularitet, især blandt internetfællesskaber. Med en logo baseret på en Shiba Inu-hund blev Dogecoin hurtigt et viralt fænomen og er nu en af de mest kendte kryptovalutaer.
Selvom Dogecoin ikke har samme teknologiske ambitioner som Ethereum eller Solana, har det fundet anvendelse som et betalingsmiddel og som en måde at belønne skabere af indhold på internettet. Kendte personligheder som Elon Musk har også spillet en rolle i at øge Dogecoins popularitet.
Cardano (ADA)
Cardano er en blockchain-platform, der lægger stor vægt på akademisk forskning og videnskabelig metode i sin udvikling. Cardano blev grundlagt af Charles Hoskinson, en af medstifterne af Ethereum, og er kendt for sin brug af en lagdelt arkitektur, der skaber bedre skalerbarhed og sikkerhed.
Cardano bruger en konsensusmekanisme kaldet Ouroboros, som er baseret på Proof of Stake. Projektet har også en stærk fokus på bæredygtighed og ønsker at tilbyde løsninger til regeringer og virksomheder over hele verden.
Tron (TRX)
Tron er en blockchain-platform, der fokuserer på underholdning og deling af digitalt indhold. Tron blev grundlagt af Justin Sun og har som mål at decentralisere internettet ved at give skabere af indhold fuld kontrol over deres værker og en direkte forbindelse til deres publikum uden behov for mellemmænd.
Tron er især populært i Asien og har tiltrukket mange projekter inden for gaming og sociale medier. Tron har også sin egen stablecoin, USDT-TRX, som bruges til handel og transaktioner på platformen.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
Sui (SUI)
Sui er en relativt ny spiller på kryptovalutamarkedet, men den har allerede tiltrukket opmærksomhed med sit fokus på hurtige og sikre transaktioner. Sui bruger avancerede kryptografiske metoder og er designet til at være yderst skalerbar, hvilket gør det muligt at håndtere en stor mængde transaktioner uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Sui sigter mod at være en førende platform inden for DeFi og blockchain-spil og er kendt for sin brugervenlige grænseflade og lave transaktionsgebyrer.
Avalanche (AVAX)
Avalanche er en blockchain-platform, der fokuserer på høj skalerbarhed og hurtig transaktionstid. Avalanche bruger en unik konsensusmekanisme, der kombinerer elementer fra Proof of Stake og klassiske konsensusmodeller. Dette gør det muligt at gennemføre tusindvis af transaktioner pr. sekund.
Avalanche har etableret sig som en populær platform for udvikling af decentraliserede applikationer og brugerdefinerede blockchain-netværk. Platformen er også kendt for sin fleksibilitet og interoperabilitet med andre blockchains.
Chainlink (LINK)
Chainlink er en decentraliseret orakeltjeneste, der forbinder smart contracts med data fra den virkelige verden. Dette gør det muligt for blockchain-applikationer at interagere med eksterne datakilder, API’er og betalingssystemer.
Chainlink er en nøglespiller inden for decentraliseret finans, da det muliggør komplekse finansielle applikationer, der kræver realtidsdata. LINK, den native token for Chainlink, bruges til at betale for tjenester på netværket.
Shiba Inu (SHIB)
Shiba Inu er en kryptovaluta, der oprindeligt blev lanceret som en meme-valuta, inspireret af Dogecoin. SHIB har dog udviklet sig til at være mere end blot en joke, da dens udviklere har introduceret en række funktioner, herunder en decentraliseret børs (ShibaSwap) og planer om at lancere NFT-projekter.
Shiba Inu har opnået stor popularitet blandt detailinvestorer, især efter massiv mediedækning og støtte fra kendte personer. SHIB fungerer også som en del af et bredere økosystem, der inkluderer andre tokens som LEASH og BONE.
Selvom Bitcoin ofte dominerer overskrifterne, viser denne gennemgang, at markedet for kryptovalutaer er langt mere varieret og dynamisk. Hver af disse kryptovalutaer bringer unikke funktioner og anvendelser ind, og mange har potentialet til at forme fremtiden for blockchain-teknologi og digitale betalinger.
Flere af ovenstående kryptovalutaer kan købes som CFD hos Handelsplatformen MarketsVil kryptovalutaerne stige i pris?
Bitcoin er stadig langt den stærkeste af kryptovalutaerne, og derfor giver det mening at analysere, hvordan prisen kan udvikle sig over de kommende år. Et absolut højdepunkt inden for kryptovalutamiljøet var bitcoin-halveringne, som hver fjerde år medfører, at der vil blive produceret halvt så mange bitcoins. Da dette begrænser udbuddet, er det naturligt for mange at antage, at prisen kan stige, medmindre efterspørgslen skulle vise sig at falde samtidig. Ved tidligere halveringer er prisen steget voldsomt i kølvandet på halveringer, særligt i det halvandet år, som har fulgt efter halveringen.
Historisk set har bitcoin fire gange tidligere fået halveret nyproduktionen af kryptovaluta. Det er sket i 2012, 2016, 2020 og 2024 og har i alle tilfældene ført til en ekstremt positiv udvikling i prisen. Vi vil i det følgende se nærmere på, hvad vi kan lære af historien, og på argumenter for og imod, at scenariet kan gentage sig.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
Den første halvering
I november 2012 fandt den første halvering sted. Ser man på prisudviklingen op til halveringen, og efter halveringen, så var der tale om en udvikling, som førte en stærk stigning i prisen med sig. I året efter halveringen fulgte en stigning på hele 8192,3% til et højdepunkt på omkring 1200 dollars for en bitcoin i november 2013.
Prisudviklingen kan ses herunder (klik evt. på billedet for at forstørre):
I tiden herefter, fra december 2013, kom bitcoin ind i en negativ periode, blandt andet på grund af, at den kendt bitcoin-børs, Mt. Gox, blev hacket. Prisen på bitcoin tabte 80% af sin værdi og begyndte først for alvor at vende, da der var udsigt til, at den næste halvering var på vej.Den anden halvering
I juli 2016 opstod det samme mønster. Efter halveringen fulgte et lille drop, men derefter kom der en meget kraftig stigning på hele 2818,5% i de næste 17 mdr. Udviklingen kan ses på grafen herunder:
Den tredje halvering – 2020
I midten af maj 2020 skete der endnu halvering af de nyudstedte bitcoins. Hele kryptovaluta-miljøet er naturligvis fokuseret på, om det bliver en gentagelse af historien. Drager man en parallel til de foregående halveringer, skulle man altså kunne opleve særdeles stærke stigninger i det halvandet år, som følger derefter. Det er naturligvis kun en hypotese, som er baseret på, hvad der vil ske med prisen, hvis man bruger de tidligere stigninger til at modellere udviklingen.
Ved den tredje halvering har opmærksomheden om denne dynamik været større, og derfor opfatter nogle den stigning op til 13.000 dollars, man oplevede tidligere i 2019 som et forsøg på at “løbe i forvejen” forud for halveringen. Prisen faldet væsentligt, men det kan hurtigt vende. Begynder man at se pæne stigninger i prisen, kan det endnu engang have en selvforstærkende effekt, fordi mange ved, at et scenarie, hvor bitcoin-prisen mangedobles, vil kunne udspille sig. Og som investor har man ikke lyst til at gå glip af denne mulighed. Hvis kryptovaluta skulle vise sig at være den fremtidens form for penge, så er der mange, der vil ærgre sig, hvis de ikke havde taget en lille bid af kagen. Denne effekt kaldes for FOMO – Fear of Missing Out.
Hvis man skal forstå, hvorfor halveringen af bitcoin har haft en så positiv påvirkning på prisen, så er det vigtigt at sætte sig ind i nogle af mekanismerne bag. Lige nu bliver der produceret ca. 1800 bitcoin om dagen. Efter halveringen i maj 2020 er tallet falde til 900 stk. Dem, der udvinder bitcoin – de såkaldte miners – vil ofte være netto-sælgere i markedet, da de skal betale for elektricitet og andet for at holde operationen kørende. Efter halveringen, hvor der kun bliver produceret 900 bitcoin om dagen, vil der altså komme færre nye bitcoin til salg. Det kan i sig selv have en påvirkning på prisen.
Herunder kan man se en tabel over, hvordan halveringerne har udviklet sig, og vil udvikle sig i fremtiden:
Af ovenstående tabel følger, at det med tiden vil blive stadig mere omkostningstungt at producere en bitcoin, da den gevinst, som gives til miners bliver halveret. Hvis udgifterne ved at producere en bitcoin dobles, samtidig med, at der bliver produceret færre bitcoins, kan det betyde, at bitcoin opfattes som mere sjældne. Det er derfor, at prisen kan stige.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
Sammenligning med guld
I de seneste to seneste har prisen på en bitcoin svinget mellem 30.000 og 120.000 kr. for en enkelt bitcoin. Samtidig har der ikke har været mangel på personer, der på sociale medier har kaldt kryptovaluta, et pyramidespil, et fupnummer, eller papirspenge. Her må man dog konstatere, at kritikerne er uenige med markedet som helhed, der i efterhånden flere år har set en ganske høj – men dog meget svingende – pris på bitcoin. At eje en bitcoin svarer i disse år til at have et lille stykke guld i hånden, men mange mennesker har svært ved at forhold sig til noget, som kun eksisterer i digital form – noget, som man ikke kan holde i hånden.
Med bitcoin introducerede også ideen om et digitalt objekt, som ikke kan kopieres, og konsekvenserne af denne opfindelse er mere vidtrækkende end mange er klar over. Fortalere for kryptovaluta argumenterer blandt andet for, at det sagtens kan lade sig gøre at forfalske eller kopiere almindelige penge. Men med kryptovaluta og bitcoin, er det i praksis umuligt, og på denne måde kan en valuta som bitcoin have fordele i forhold til de traditionelle valutaer.
Sammenligner man bitcoin med guld og andre sjældne metaller, kan man se, at der nogle slående ligheder. De kan bruges til at forstå, hvorfor markedet værdisætter en bitcoin på det nuværende niveau, og hvorfor nogle observatører mener, at priserne kan mangedobles i løbet af de kommende to år.Bitcoin – et sjældent, digitalt objekt
En af de mest interessante og grundige analyser af bitcoin, kommer fra en Twitter-bruger ved navn Plan B, som på samme måde som opfinderen af bitcoin, har valgt at være anonym. Han arbejder for en stor hedgefond i Holland, som efter alt at dømme ikke ønsker at lægge navn til hans budskaber omkring kryptovalutaen. Hans analyser har trods anonymiteten vundet udbredelse langt ud over kryptomiljøet og er blevet oversat til over 20 sprog. Ud over det har han deltaget i podcasts med millioner af lyttere.
Plan B’s analyse viser, at det på nuværende tidspunkt er åbenlyst, at et sjældent og unikt, digitalt objekt som bitcoin har værdi – det kan man se på markedsværdien over de seneste år. Spørgsmålet er bare, hvor meget værdien reelt bør være.
Hvis man modellerer bitcoins værdi på samme måde, som man kan modellere sjældne metaller, så finder man nogle stærke ligheder. I bogen “The Bitcoin Standard” beskrev Saifedean Ammous, hvordan sjældenhed kan beskrives ud fra en model som kaldes “Stock to flow”. Det går ud på, at man måler, hvor meget af et bestemt materiale, som der produceres hvert år (=flow), i forhold til det samlede udbud (stock). Forholdet mellem de to værdier angives som “SF”, og den værdi viser, hvor sjældent materialet er. Guld og bitcoin er her markant anderledes end industrielle metaller som kobber, zink, nikkel og bronze, fordi de har en høj Stock to flow (SF)-værdi.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
Guld har den højeste stock to flow-værdi – på nuværende tidspunkt 62 – og det betyder, at det med en årlig produktion på det nuværende niveau vil tage 62 år at udvinde alt det guld, der eksisterer i verden. Andre metallers SF-værdi kan ses i skemaet herunder:
Sølv har den næsthøjeste SF-værdi. Det medfører, at både guld og sølv er eftertragtede metaller, fordi der ikke produceres meget nyt i forhold til det samlede udbud. Palladium, platin og andre råvarer har en SF-værdi, som knap er højere end én. Det eksisterende udbud svarer her nogenlunde til den årlige produktion, og dermed bliver produktionen en vigtig faktor.
Der eksisterer i skrivende stund over 19 mio. bitcoin, og der bliver produceret 657.000 nye bitcoin om året med det nuværende tempo. Det giver en SF-værdi på 27,5. Højere end sølv, men lavere end guld.
Bitcoin over 100.000 dollars
Men i 2020, efter at antallet af nye bitcoin er blevet halveret, så vil kryptovalutaen nå en SF-værdi, som ligger tæt på guld. Og så begynder det at blive interessant. Hypotesen er, at den samlede markedsværdi – og dermed prisen på metallet, eller på bitcoin – hænger tæt sammen med SF-værdien.
Tester man denne hypotese af, kan man se noget meget opsigtsvækkende, nemlig at der er et statistisk signifikant forhold mellem markedsværdien af et aktiv og SF-værdi. I matematiske termer har modellen en meget høj “forklaringsgrad” (R2-værdi) på 95%, og det betyder, at chancen for at denne sammenhæng er en tilfældighed er meget tæt på nul.
Prisen på bitcoin påvirkes naturligvis også af andre faktorer, feks. lovgivning, hacking af kryptobørser, og andre nyheder. Men den dominerede faktor ser ud til at være SF-værdien – altså forholdet mellem den årlige produktion og det samlede udbud.
Det interessante er, at guld og sølv lægger sig ret præcist ind på linje med bitcoin-værdierne. Eksempelvis havde bitcoin i december 2017 en markedsværdi på ca. 230 milliarder og en SF-værdi på 22, som var meget tæt på værdierne for sølv.
Bitcoin vil efter halveringen have en SF-værdi på 50, og det er meget tæt på guld med en værdi på 62. Markedsværdien for bitcoin efter halveringen vil ifølge modellen blive 1 billion dollars, og det svarer til, at prisen på en bitcoin vil være 55.000-90.000 dollars, alt afhængig af, hvordan man afrunder og fortolker tallene. Hvis man ser på prisudviklingen efter de foregående halveringer, kan der dog gå op til halvandet år efter halveringen, før markedet vil nå til dette punkt.
Hvis du vil høre mere om denne argumentation for bitcoins stigning, så kan vi anbefale at høre podcasten The investor’s podcast, som “Plan B” gæstede i september 2019. Podcasten er verdens største investeringspodcast:
For bitcoin har halveringerne en meget stor indflydelse på prisen, som derfor er lagt ind på nedenstående graf med forskellige farver.
Mørkeblå er den måned, hvor halveringen foregår, og rød er perioden umiddelbart efter halveringen. Grafen er en logaritmisk skala, og som det fremgår, er der en klar sammenhæng med SF-værdien på ædelmetaller som guld og sølv og bitcoins SF-værdi over tid. Hvis hypotesen holder igennem de næste to halveringer, vil bitcoin kunne få en markedsværdi, som svarer til markedsværdien på guld, og dermed vil det være berettiget at omtale bitcoin som “digitalt guld”.
Bitcoin vil dermed kunne få en topværdi på minimum 55.000 dollars ved tredje halvering, og hvis bitcoin skulle nå samme markedsværdi som guld i forbindelse med 2024-halveringen, hvor SF-værdien vil være højere end guld, så vil prisen på en bitcoin ifølge modellen blive mellem 400.000 og 1.000.000 dollars.
Herunder ses en graf, som viser sammenhængen mellem SF-værdien og den samlede markedsværdi. Guld har i skrivende stund en markedsværdi, som ligger over 8 billioner dollars.
Argumenterne imod
Når man kommer med så ekstreme forudsigelser som ovenstående, så kan – og skal – det ikke ikke stå uimodsagt. Vi har undersøgt nogle af de vigtigste argumenter imod denne hypotese.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
“Modellen tager kun højde for udbud, ikke efterspørgsel”. Den svenske krypto-ekspert Eric Wall har påpeget, at efterspørgslen ikke en del af stock to flow-modellen. Wall mener, at det er efterspørgslen, som driver prisudviklingen, ikke udbuddet. Hans argument er, at det er mindre væsentligt om den løbende produktion er 1, 2 eller 0%, så længe den er så lav, som den er.
Når man er under 5% nye-producerede bitcoins i forhold til det samlede udbud, så er det ifølge ham ikke antallet af nye bitcoins, som har betydning, men efterspørgslen, som er afgørende. Direkte adspurgt har Wall dog ikke kunne komme med præcise data, som kan bakke synspunktet op, men refererer dog til Google Trends-data, som viser antallet af Google-søgninger på verdensplan er korreleret med stigningen i bitcoins pris i slutningen af 2017. Se grafen herunder:
Tilhængerne af stock to flow-modellen har modsat argumenteret, at der er indikationer på, at bitcoin opfører sig på samme måde som et såkaldt “veblen good”.
Det er en betegnelse, som dækker sjældne luksusgoder som f.eks. Rolex-ure og diamanter, der er kendetegnet ved, at efterspørgslen stiger i forbindelse med at prisen stiger, blandt andet på grund af en snobbe-effekt, fordi de signalerer en eksklusivitet. Det kunne også blive tilfældet med bitcoin, hvis priserne bliver endnu højere end nu. Det strider imod de almindelige love for udbud og efterspørgsel, hvor det normalt antages, at efterspørgslen falder, når prisen stiger.
Plan B, som har bygget modellen, anerkender, at efterspørgsel ikke er en del af modellen, men det samme kan man sige, om en masse andre faktorer, som har betydning for prisen, f.eks. hacking af kryptobørser, regulering og så videre. Ikke desto mindre passer modellen alligevel, så selv om virkeligheden er meget kompleks og påvirket af mange forskellige faktorer, så har modellen indtil nu været en simpel underliggende forklaringsmodel, der har beskrevet udviklingen i prisen.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
“Hvorfor har markedet ikke allerede reageret?”, hvis modellen er korrekt, spørger nogle. Hvis man tager udgangspunkt i, at markedet er effektivt, og at informationen om modellen er spredt tilpas meget, da den er offentligt tilgængelig, så bør markedet – hvis det er rationelt – reagere og “løbe i forvejen”. Det er dog muligt, at mange investorer, endnu ikke kender modellen. Eller alternativt kender de modellen, men tror ikke på den. Det giver en investeringsmulighed for dem, som rent faktisk tror på modellen. Under alle omstændigheder er der mange eksempler på, at de finansielle markeder ikke opfører sig rationelt, og det trækker lidt af fundamentet væk under dette argument.
“Miners kan opgive bitcoin og sende kryptovalutaen i en dødsspiral.” Lige nu koster det i omegnen af 5000-7000 dollars at producere en bitcoin for de såkaldte miners, som producerer bitcoin. Professionelle virksomheder kan ligge lidt lavere, da de ofte have adgang til meget billig elektricitet. Hvis bitcoin-priserne falder under dette niveau – og det er fornylig sket ganske kortvarigt – så kan det føre en negativ salgsspiral med sig, da mindre profitable selskaber vil stoppe med at mine bitcoin og sælge deres beholdninger af kryptovalutaen. Hvis bitcoin-halveringen i maj 2020 ikke har en positiv indflydelse på prisen, så kan det sætte mine-selskaberne under pres og få nogle til at kaste håndklædet i ringen. Men selv om mindre profitable selskaber giver op, hvilket løbende sker, så ser mange investorer det som et positivt tegn på mellemlangt til langt sigt, da en sådan udvikling historisk set ofte har markeret slutningen på et nedadgående marked.
Er du interesseret i at undersøge disse modargumenter nærmere, så kan vi anbefale at høre Stephan Liveras podcast, hvor nogle denne diskussion bliver foldet ud.
Bitcoin-halveringen ser ud til at kunne blive en binær event, forstået på den måde, at den enten kan sende prisen godt opad eller godt nedad. Volatiliteten vil altså formentlig fortsætte lang tid endnu. Mange kryptovaluta-entusiaster er positive omkring mulighederne på grund af den asymmetri, der ligger i at satse på bitcoin på lidt længere sigt. Bitcoin har i forbindelse med tidligere bobler flere gange tabt op til 80% af sin værdi indtil flere gange. Det lyder voldsomt, men når man sammenligner med, at markedet i gennemsnit er gået 200% op om året i den tid, hvor kryptovalutaen har eksisteret, så kan det give en fornemmelse af, at der både er meget at tabe, men til gengæld også meget mere at vinde.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
Disclaimer: 51 % af detailinvestorernes konti taber penge, når de handler med CFD’er hos denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at påtage dig den høje risiko for at miste dine penge.
Hvor køber man bitcoin?
Bitcoin som CFD kan købes på en lang række handelsplatforme eller såkaldte kryptovalutabørser. Et af de nemmeste og mest brugervenlige steder at komme i gang er handelsplatformen Markets, som du kan læse om i vores guide. Det er den korteste vej til at komme i gang.
Hvad er bitcoin?
Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta, som gør det muligt at overføre penge uden brug af mellemmand. Valutaen er baseret på en revolutionerende teknologi, som kaldes blockchain.
[Læs vores guide til at købe bitcoin]
Hvad koster en bitcoin?
Prisen på en bitcoin varierer over tid. I de seneste år er den steget med i gennemsnit 200% om året. Du kan se den opdaterede pris i vores guide til bitcoin.
Hvordan køber man bitcoin?
Den letteste måde at købe bitcoin på er at oprette en konto hos en handelsplatform. Efter at have oprettet dig, overfører du penge til kontoen, og derefter søger du på “Bitcoin” eller “BTC” i søgefeltet.
Cardano (ADA) er i øjeblikket en af de hurtigst voksende kryptovalutaer. Men hvad er så specielt ved netop denne kryptovaluta? I denne guide gennemgår vi alt hvad du bør vide om Cardano, og hvordan du selv kan købe kryptovalutaen. Vi ser også på, om det er en bedre investering end… Læs mere
Bitcoin nægter tilsyneladende at blive slået i gulvet, og hver gang den digitale valuta er tæt på at ryge i kanvassen, rejser den sig med fornyet kraft, og slår tilbage. I disse dage beviser bitcoin igen sin kraft og har netop brudt en række tekniske niveauer i opadgående retning. Nu… Læs mere
Det er ikke nogen hemmelighed, at bitcoin har haft rekordhøj fart på i de seneste år. Alene i år der tale om en stigning på 120% på lidt over tre måneder, og det gør endnu engang verdens største kryptovaluta til en af årets suverænt bedste investeringer. Daytrader.dk skrev for lidt… Læs mere
Det er ikke nogen nyhed, at der aldrig kan komme mere end 21 millioner bitcoin på markedet. (Norge: Læs den norske udgave af artiklen her) Men hvad færre ved er, at mange af disse bitcoin slet ikke er i cirkulation og ikke bliver handlet aktivt. Det betyder, at udbuddet af… Læs mere
I sidste uge brød kryptovalutaen bitcoin igennem prisniveauet 20.000 dollars, og mange ærgrer sig formentlig over, at de ikke har investeret nok – eller overhovedet ikke ejer – bitcoin. Daytrader.dk skrev i begyndelsen af året, at bitcoin havde udløst et teknisk købssignal, og de læsere, som investerede på basis af… Læs mere
I onsdags holdt Christian Jain Kongsted fra daytrader.dk et webinar om den voldsomme stigning i prisen, som vi i den seneste tid har set. I webinaret kom vi ind på følgende: Hvad er bitcoin? Hvorfor stiger bitcoin nu? Hvordan kan man let investere i bitcoin? Hvordan vil prisen udvikle sig… Læs mere
Nogle ryster på hovedet, mens andre gnider sig i hænderne. I løbet af det seneste døgn har prisen for 1 bitcoin været tæt på 16.000 dollars, og det vil sige, at man skulle bruge 100.000 danske kroner for at købe en enkelt bitcoin. Daytrader.dk har tidligere i år skrevet flere… Læs mere
Den virtuelle møntfod Litecoin ramte i begyndelsen af 2018 den foreløbigt højeste pris nogensinde. Dermed ser mange møntfoden som et billigere alternativ til Bitcoin eller Ethereum, men med et vækstpotentiale, der måske er lige så stort. Ligesom Bitcoin og Ethereum er Litecoin er en virtuel, decentral møntenhed, der gør brug… Læs mere
Ideen bag Ripple blev født allerede i 2012, og i dag Ripple en af de førende kryptovalutaer på markedet. Ripple er dog langt mere end blot en valuta. Ripple-protokollen er betegnelsen for en teknologisk infrastruktur, der skal gøre det meget nemmere at overføre valuta mellem lande og verdensdele. Ripple har… Læs mere
Øjeblikket som mange krypto-investorer har ventet på, er endelig kommet: Bitcoin er igen brudt over 10.000 dollars og er i løbet af de sidste 24 timer steget med ca. 5%. Hvis bruddet bliver bekræftet, og prisen stabiliserer sig over de 10.000 dollars, så forventer flere eksperter, at det vil kunne… Læs mere
Ethereum er af mange blevet betegnet som ”den næste bitcoin”, hvilket både kan være rigtigt og forkert. På mange måder er Ethereum et mere ambitiøst projekt end bitcoin, og det er også grunden til, at mange overvejer, om deres penge vil være bedre investeret i Ethereum-projektet end i Bitcoin, eller om… Læs mere
Kryptovalutaen Dash er mildest tal ikke udbredt i Danmark, men i Venezuela kan man både betale med Dash i taxaen og på flere restauranter. Mere end 40.000 latinamerikanere har tilmeldt sig som Dash-brugere og dermed har Dash fået et fint udgangspunkt i det latinamerikanske land. Hvis Dash for alvor slår… Læs mere
Produktionen af den virtuelle mønt, Bitcoin, blev halveret i begyndelsen af maj 2020. Begivenheden har hele tiden været planlagt, og er en del af valutaens opbygning. Alligevel har bitcoin-tilhængere længe set frem til halveringen, fordi den med et slag har gjort den virtuelle mønt endnu mere sjælden. Det kan i… Læs mere
Prisen skal stige til 55.000 dollars per bitcoin! Nej, vi skal faktisk helt op i 288.000 dollars per bitcoin, og bitcoin bliver verdens foretrukne værdisystem! Tilhængerne af den digitale møntfod, Bitcoin, kan ikke få armene ned i disse dage. I går, den 11. maj 2020, blev produktionen af Bitcoin halveret… Læs mere
I maj 2020 indtræffer en skelsættende begivenhed inden for kryptovaluta-verdenen. Produktionen af nye bitcoin bliver halveret, sådan at der ikke længere bliver produceret 1800 bitcoin om dagen, men derimod kun 900. Solide og efterprøvede matematiske modeller viser, at prisen på bitcoin kan nå til minimum 55.000 dollars i 2020-2021 som… Læs mere
Dette website bruger cookies for at optimere din oplevelse. Du kan slå det fra, hvis du ikke ønsker det. AccepterAfvis
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Til orientering:
Hos daytrader.dk skaber vi gratis indhold og læringsforløb for jer brugere. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi indgår samarbejde med brokerne, der betaler for omtale på siden.Luk