Det er på tide at overveje muligheden for en katastrofal handelskrig mellem USA og Kina. De første skud i handelskrigen er nemlig allerede blevet affyret, og situationen kan meget nemt komme helt ud af kontrol. I sidste ende kan det føre til en alvorlig global krise, der i disse dage bliver mere og mere vanskelig at undgå. Vi vil beskrive situationen nærmere i denne artikel, så du forstår det hele på fem minutter.
|
Donald Trump blev valgt til præsident i USA i vid udstrækning, fordi han lovede at lægge meget høje importafgifter på kinesiske varer. Det ser nu ud til, at han har til hensigt at holde dette løfte. USA har nemlig indført afgifter på 34 milliarder dollars af kinesiske varer, og Kina har, som modsvar, ligeledes pålagt afgifter på 34 milliarder dollars af amerikanske varer. Og som om det ikke var nok, så har Donald Trump for nylig stillet Kina et ultimatum, som potentielt vil kunne skabe et globalt økonomisk sammenbrud, der kan blive mindst lige så slemt som finanskrisen, der forekom i 2008. Enten skal Kina reducere deres handelsoverskud med USA med 200 milliarder dollars om året, ellers vil Donald Trump indføre afgifter på alle 500 milliarder dollars af kinesiske varer, der sælges i USA. Kina kan på ingen måde imødekomme disse krav, så chancerne for en stor handelskrig mellem USA og Kina bliver større dag for dag. Det store spørgsmål er dog, hvordan vi overhovedet er kommet hertil?
Igennem en længere periode er amerikanske produktions- og fremstillings-jobs forsvundet grundet billigere alternativer i udlandet. Dertil er de amerikanske lønninger stagneret, samtidig med, at indkomst-uligheden i USA er blevet betydeligt højere. Til sidst fik amerikanerne nok, og der opstod et politisk tilbageslag, hvor Donald Trump blev valgt til præsident ved at love at bringe de tabte jobs tilbage til USA.
|
Donald Trump udtalte blandt andet dette ved sin indtrædelsesstale som præsident for USA: “Fra denne dag fremover vil en ny vision styre vores land. Fra denne morgen vil det være USA først. Enhver beslutning om handel, om skatter, om indvandring eller om udenrigsanliggender vil blive gjort til gavn for amerikanske arbejdere og amerikanske familier. Vi skal beskytte vores grænser mod andre lande, som producerer vores produkter, stjæler vores virksomheder og ødelægger vores jobs. Beskyttelse mod dette vil føre til stor velstand og styrke for USA.”
I denne sammenhæng mener Donald Trump og hans rådgivere, at Kina udgør en alvorlig trussel mod USA. Hans krav om, at Kina skal nedsætte deres handelsoverskud med USA er designet til at eliminere denne trussel. Kina kan dog ikke imødekomme disse krav uden betydelige tab, hvorfor vi altså står på kanten til en handelskrig. Den kinesiske økonomi er nemlig, trods dens enormt store størrelse, meget skrøbelig. Den kan sammenlignes lidt med Japans økonomi i 1989 lige før det store kollaps. En enorm reduktion i Kinas handelsoverskud med USA kunne derfor få den kinesiske økonomi til at gå i alvorlig recession, hvilket Kina selvfølgelig ikke er interesseret i.
Det er midlertidigt vigtigt at forstå, at det ville være for simpelt at fremstille dette som en kamp mellem USA og Kina. De to sider af denne konflikt kan simpelthen ikke opdeles til amerikanerne på den ene side og kineserne på den anden. Det er mere kompliceret end dette.
Den ene side består af Donald Trump og hans tilhængere, hvoraf mange har set deres levevilkår blive forværret, da amerikanske fremstillingsjobs blev eksporteret til lande med lave lønninger. Hertil har Pentagon også tilsluttet sig Donald Trump, da de er blevet foruroliget over Kinas hurtige økonomiske fremgang, Kinas voksende indflydelse rundt om i verden og ikke mindst Kinas voksende militære styrke.
På den anden side består naturligvis af Kina, men faktisk også en gruppe af de øverste ledere og store aktionærer i amerikanske multinationale selskaber og banker. Virksomhederne i USA har nemlig draget fordel af det meget høje overskud, der er opstået ved at flytte fabrikker offshore for at udnytte lavt lønnet arbejde i Asien. Dertil har bankerne nydt godt af at finansiere den øgede gældsætning hos den amerikanske offentlighed, der er resultatet af dette paradigme. Denne gruppe virksomhedsledere vil have, at det nuværende system forbliver intakt, og de er meget magtfulde. De besidder nemlig kapaciteten til at styre kongressen gennem deres evne til at give ubegrænsede kampagnebidrag.
| Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading |
Ingen ved, hvordan denne handelskrig kommer til at udspille sig. Det kan muligvis vise sig bare at være en mindre uoverensstemmelse, der løses på sigt, eller det kan, i værste fald, resultere i fuldstændig opsigelse af al handel mellem de to nationer. Lige meget hvad, så står vi foran en skillevej, som kan ende ud i tre forskellige hændelser. Den første hændelse ville være, at Kina kapitulerer og accepterer Donald Trumps krav om at reducere deres handelsoverskud med USA med 200 milliarder dollars om året. Det næste scenarie ville være, at Kina nægter at imødekomme kravene og tager kampen op mod USA. Og det sidste scenarie, og måske mest sandsynlige, ville være, at USA trækker sig tilbage og status quo bevares. Uanset, hvilket af disse scenarier, som kommer til at udspille sig, vil det have enormt stor indflydelse på de to lande, og ikke mindst resten af verden. Vi vil derfor prøve at overveje de tre forskellige scenarier, for at tænke konsekvenserne igennem, hvis en af dem skulle begynde at udfolde sig.
Scenarie 1: Kina reducerer deres handelsoverskud med USA:
I dette scenario vil Kina imødekomme Donald Trumps krav om at reducere deres årlige handelsoverskud med USA med 200 milliarder dollars i løbet af de næste par år. Dette kan gøres på tre måder: Kina kan enten vælge at eksportere 200 milliarder dollars mindre til USA, eller importerer 200 milliarder dollars mere fra USA. Den tredje mulighed, og nok mest sandsynlige, ville være en kombination af ovenstående.
Uanset om Kina reducerer sit handelsoverskud med USA ved at eksportere mindre eller ved at importere mere, så vil virkningen på Kina være den samme. Hvis der eksporteres mindre til USA, så vil de kinesiske virksomheders overskud falde (eller tab stige). Og hvis Kina vælger at importere mere fra USA, så vil de importerede varer være i direkte konkurrence med de kinesiske producenter, hvilket ligeledes ville føre til tab hos de kinesiske virksomheder. Som følge heraf vil kinesiske aktiekurser falde, og misligholdte lån vil stige. Dertil vil arbejdsløsheden stige, hvilket vil få forbruget i Kina til at falde. De offentlige skatteindtægter vil dykke, mens de offentlige udgifter vil stige, hvilket vil medføre en øget gæld til staten. Kina vil altså have langt færre penge til at importere varer fra andre lande, hvorfor Kinas indflydelse på verdensscenen vil blive væsentligt reduceret. Endvidere vil Kinas økonomi gå ind i en alvorlig recession, og Kinas hurtige fremgang, som blev drevet af høj eksport og investering, vil blive stagnere.
For USA ville det dog gøre en forskel, hvordan Kina reducerede sit handelsoverskud. Det ville være bedre for USA, hvis Kina reducerede sit handelsoverskud ved at importere 200 milliarder dollars flere varer fra USA. Øget amerikansk eksport til Kina ville nemlig øge USA’s overskud og ikke mindst beskæftigelse. Amerikanske lønninger ville stige, hvilket ville gavne arbejdsstyrken. Højere lønninger ville dog skubbe inflationen højere op, og en stigende inflation ville presse renten op. Kina ville have 200 milliarder dollars mindre om året til at købe amerikanske statsobligationer. Dette vil også medvirke til at få amerikanske renter til at stige, og højere renter ville have tendens til at få aktierne til at falde. Ikke desto mindre vil USA på denne måde tilbageholde Kinas fremgang og opretholde sit globale økonomiske og militære herredømme lidt længere tid.
Hvis Kina bliver tvunget til at eksportere mindre til USA, ville Kina have færre penge til at købe varer fra andre lande. Dette ville føre til store fald i råvarepriserne og give et kæmpe slag til alle de råvareproducerende lande og deres valutaer. Ikke desto mindre vil de dertilhørende virksomheder og aktiekurser over hele verden også opleve store tilbagefald. Dertil ville kinesisk turisme uden for Kina blive tæt på ikke eksisterende. Alle de ramte lande ville gå i recession og købe mindre fra Kina, USA og hinanden. Den globale økonomi vil altså komme ind i en alvorlig recession.
Scenarie 2: Kina tager kampen op mod USA:
Lad os nu smide fløjlshandskerne og forestille os det værst tænkelige scenarie, hvilket er, at al handel mellem Kina og USA fuldstændigt stopper. Kina ville miste 500 milliarder dollars af eksportindtægter om året, hvilket ville få Kinas økonomi til at falde sammen. Flere millioner af kinesiske fabriksarbejdere ville miste deres jobs. Social uro vil true med at destabilisere det politiske system og i sidste ende true det kinesiske kommunistiske partis kontrol over landet.
USA’s eksport og import ville falde drastisk. Amerikanske skatteindtægter ville falde, og de offentlige udgifter ville stige, hvilket ville medføre et meget større budgetunderskud. Verdenshandelen vil kollapse, som det gjorde i 1930’erne, hvilket vil få råvarepriserne til at falde drastisk. Virksomhedernes indtjening vil dykke, hvilket vil sende de globale aktiekurser mod jorden. Virksomhedernes hårde tider ville få arbejdsløsheden til at stige over hele verden. Inflationen i USA ville stige som følge af en begyndende mangel på varer, hvilket ville få de amerikanske rentesatser til at skyde lodret i vejret. Høje rentesatser ville føre til en verdensomspændende gældskrise. Politisk uro rundt om i verden ville føre til mere Nationalisme og højst sandsynligt bringe flere diktatorer til magten. Kort sagt vil konsekvensen blive global depression og enorm social uro.
| Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading |
For at undgå så dramatiske følger kan Kina forsøge at devaluere deres valuta, yuan, for dermed at styrke landets konkurrenceevne selvom der kommer flere og flere afgifter på deres varer. Dette vil styrke Kinas konkurrenceevne og kan sætte gang i ny eksport af kinesiske varer. Men strategien er langtfra ufarlig. Blandt andet kan det blive vanskeligere for kinesiske virksomheder at afbetale deres gæld i udlandet, og finansmarkederne på begge sider af atlanten kan blive særdeles ustabile, hvilket igen kan destabilisere især Kina. Endelig kan Kina også finde på at storsælge deres enorme beholdning af amerikanske statsobligationer. Dette betegnes ofte som finansiel bazooka eller “økonomisk atombombe”, og det vil betyde, at de amerikanske renter ville stige kraftigt. Problemet med denne strategi er dog bare, at bomben også vil skade Kina selv. Stigning i de amerikanske renter vil ganske vist gøre den amerikanske økonomi mere ustabil, men det vil samtidig være med til at sænke den amerikanske dollar, hvilket vil øge USAs konkurrenceevne på bekostning af Kinas. Samtidig vil Kina ende med en kæmpe gæld, da mange af de amerikanske statsobligationer vil blive solgt med tab.
Scenarie 3: USA trækker sig tilbage
Lad os nu overveje et tredje og sidste scenarie, der er mindre katastrofalt. I dette scenario trækker USA sig tilbage og den ”frie handel” fortsætter. Nogle mener, at dette scenarie er det mest sandsynlige, fordi det ikke vil føre til akut økonomisk smerte. Andre eksperter mener dog, at scenariet er usandsynligt, fordi Donald Trump har markeret sig hårdt på kampen mod Kinas økonomi. Samtidig er Trump omgivet af rådgivere, der igennem årevis af talt varmt for et opgør med Kinas voksende dominans.
Et scenarie, hvor USA trækker følehornene til sig igen, vil naturligvis være det bedst mulige resultat for Kina. Kinas økonomiske vækst ville fortsætte med at blomstre, da landet alligevel ikke bliver tvunget til at reducere deres handelsoverskud med USA. Endvidere er det også meget sandsynligt, at Kina vil komme til at blive en dominerende økonomisk og militær global magt engang omkring midten af århundredet, hvis de fortsætter med at vokse i den hastighed, som de gør nu.
| Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading |
For USA ser det dog straks værre ud. Hvis USA fortsætter med at have store handelsunderskud med Kina og resten af verden, vil landets relative økonomiske tilbagegang sandsynligvis fortsætte og måske accelerere. Indkomst-uligheden i USA vil fortsætte med at blive mere ekstreme, og USA vil sandsynligvis miste sin globale økonomiske og militære dominans inden for få årtier. Fortsat amerikansk indenrigspolitisk pres ville sandsynligvis føre til en ny handelskrig engang inden for de næste 10 år. USA ville dog i denne situation stå meget svagere, hvorfor det ville være mindre sandsynligt for dem at “vinde”. Tabet af USA som verdensmagt vil på lang sigt føre til helt nye geopolitiske udfordringer og konflikter.
Kilder: CNBC, Bloomberg, richardduncaneconomics.com