Årsskiftet er på mange måder et tidspunkt, der er oplagt til at gøre status. Det gør sig også gældende for vores abonnementer hos Daytrader.dk, som nu har været tilgængelige i 7 måneder. Her får abonnenterne ugentlige eller månedlige aktierapporter skabt af den danske virksomhed AI Alpha Lab, der laver aktiepicks ved hjælp af avancerede probabilistiske AI-modeller.
Den ugentlige S&P 500 High Concentration strategi (TRADER PRO), som udvælger 5 aktier fra S&P 500 indekset hver uge, har klaret sig rigtig flot, særligt i de to seneste måneders risk-on rally. Strategien er som navnet antyder koncentreret med alene 5 aktier, hvorfor afkastet svinger mere end andre af AI Alpha Labs strategier, men til gengæld er afkastpotentialet også det større. Det viste sig for fuld kraft i slutningen af 2023, og strategien ender således oppe med hele 20% siden abonnementet blev lanceret. S&P 500 indekset har givet ca. 11% over samme periode. Den udvikling bekræfter AI Alpha Labs erfaringer med AI-modellen, for selv om der er tale om en ugebaseret strategi, ligger strategiens og AI-modellens sande styrke over lange perioder, altså når man holder fast over adskillige år.
Den månedlige S&P 500 Long/Short strategi (TRADER basic), som køber for 50% af kapitalen i 5 udvalgte aktier og samtidig shorter markedet med 50% hver måned, har ligeledes gjort det godt. Da 50% af strategien shorter S&P 500 indekset, er strategien designet til at beskytte den investerede kapital mere end andre af AI Alpha Labs strategier i tilfælde af voldsomme markedsfald. Det sker naturligvis på bekostning af, at strategien ikke har mulighed for at følge med op på helt samme måde ved store markedsstigninger. Vi synes derfor, det er ret flot, at strategien har leveret ca. 8% i afkast siden abonnementet blev lanceret. Det har strategien formået at gøre i et marked, som er steget over samme periode, men det er stadig kun 3%-point lavere end S&P 500 indeksets ca. 11%.
Vi håber, at alle abonnenter har fået gjort godt brug af abonnementerne i 2023 og får et udbyttegivende 2024. Hos AI Alpha Lab ser man frem til fortsætte udviklingen af deres AI-model i 2024 til gavn for abonnenterne og for deres nyligt lancerede globale investeringsforening, som du kan læse mere om på https://aialphalab.com/fund/