FLSmidth har tirsdag morgen fremlagt tal for tredje kvartal. Her er et overblik over de vigtigste punkter:
* FLS skruer op for de finansielle forventninger for året og ser nu resultater i den øvre ende af de tidligere udmeldte intervaller på flere poster.
* Ingeniørkoncernen venter således nu en driftsmargin på EBITA-niveau på omkring 9,5 pct., hvor der tidligere var ventet 8,5-9,5 pct. Hertil er en justeret EBITA-margin på omkring 11 pct. mod tidligere 10-11 pct. Forventningerne til omsætningen er fastholdt på omkring 20 mia. kr.
* – Forventningerne afspejler den igangværende proces med at forenkle og transformere forretningen, fortsatte forbedringer i kerneforretningen af minedivisionen, realisering af de fulde omkostningssynergier fra Mining Technologies-opkøbet, fortsat lønsomhedsfremgang i cementforretningen og den igangværende exit fra Non-Core Activities-segmentet, skriver FLS i forbindelse med regnskabet.
* FLS leverede klart bedre end ventet i tredje kvartal, når man måler på både toplinjen og driften. Til gengæld skuffede ordreindgangen en smule.
* For perioden rapporterer ingeniørkoncernen en omsætning på 5059 mio. kr. og et nettooverskud på 289 mio. kr. Ifølge estimater indsamlet af FLSmidth selv var der blandt analytikerne ventet en omsætning på 5022 mio. kr. og et overskud efter skat på 254 mio. kr. I samme periode sidste år var omsætningen på 5723 mio. kr., og overskuddet var på 272 mio. kr.
* Det justerede driftsresultat (EBITA) blev 636 mio. kr., mens analytikerne havde ventet et justeret driftsoverskud på 536 mio. kr. mod et plus på 579 mio. kr. på den post i tredje kvartal 2023.
* Dermed blev den justerede EBITA-margin 12,6 pct. i kvartalet sammenlignet en ventet margin blandt analytikerne på 10,7 pct. – og mod en justeret margin på 10,1 pct. i tredje kvartal sidste år.
* Ordreindtaget blev i kvartalet på 4589 mio. kr. mod analytikernes forventning om en ordreindgang på 4787 mio. kr. og sammenlignet med en ordreindgang på 5601 mio. kr. i samme periode af 2023.
* I relation til salgsprocessen for cementdivisionen er meldingen, at den følger planen, og at det fortsat er forventningen, at en potentiel transaktion tidligst kan finde sted ved udgangen af 2024.
* Aktien steg mandag 0,5 pct. til 365,20 kr.
Tabel over FLSmidths regnskab for tredje kvartal af 2024:
Mio./Mia. kr. | Q3 2024 | Q3 2024 (e) | Q3 2023 | 2024 (e) |
Omsætning | 5059 | 5022 | 5723 | 20.073 |
– Mining | 4006 | 3932 | 4094 | 15.452 |
– Cement | 1017 | 1022 | 1399 | 4384 |
EBITA just | 636 | 536 | 579 | 2080 |
EBITA | 579 | 463 | 460 | 1776 |
– Mining just | 534 | 509 | 456 | 1968 |
– Cement just | 110 | 89 | 164 | 374 |
EBITA % just | 12,6 | 10,7 | 10,1 | 10,4 |
EBITA % | 11,4 | 9,2 | 8,0 | 8,2 |
Nettores. | 289 | 254 | 272 | 941 |
Ordreindgang | 4589 | 4787 | 5601 | 19.289 |
– Mining | 3724 | 3753 | 4320 | 15.148 |
– Cement | 843 | 1031 | 1225 | 4102 |
(e): Konsensus – gennemsnit – følge estimater indsamlet af FLSmidth selv blandt op til 12 analytikere.
Forventninger:
ved Q3-regnskab | ved Q2-regnskab | ved Q1-regnskab | ved Q4-regnskab | |
Omsætning (mia.) | Cirka 20 | Cirka 20 | 20,0-21,5 | 20,0-21,5 |
Driftmarginal ord/just % | Cirka 11 | 10-11 | 9,0-10 | 9,0-10 |
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER