Forventningerne til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker sin ledende rente yderligere på næste – og årets sidste – rentemøde 17.-18. december er faldet markant i ugens løb.
Med udgangspunkt i handlen med renteprodukter kan det fredag konstateres, at handlerne nu kun rundt regnet ser en 50 pct. sandsynlighed for, at Federal Reserve sænker renten med 25 basispoint på december-mødet.
I ugens løb er sandsynligheden faldet fra omkring 80 pct., skriver Bloomberg News.
Udviklingen har fået ekstra fart på af udtalelser torsdag af formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell , som ser en sådan styrke i landets økonomi, at der ikke er nogen hastværk med at få sænket renten for at fjerne bremsen på væksten.
Den melding fik torsdag investorerne til at skrue ned for væddemålene på en rentesænkning igen til december. Og fredag er den udvikling fortsat fredag efter opløftende tal for udviklingen i detailsalget i USA.
De justerede renteforventninger har sat sig i kurserne på de amerikanske statsobligationer. I ugens løb er renten på den tiårige amerikanske statsobligation steget 19 basispoint til 4,49 pct. – det højeste niveau siden 31. maj.
De toårige amerikanske renter er i ugens løb steget 12 basispoint til 4,37 pct.
Federal Reserve indledte i september sin lempelsescyklus med den første rentenedsættelse i fire år. Den var på 50 basispunkter, og den blev fulgt op med yderligere en lempelse i sidste uge på 0,25 pct.point til 4,50-4,75 pct.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER