Væksten i den i forvejen svage globale olieefterspørgsel vil fortsætte med at blive svækket. Det skal ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) tilskrives den afmattende kinesiske økonomi samt den hurtige udbredelse af elbiler.
– I år er den globale olieefterspørgsel meget svag. Den er meget svagere end tidligere år, og vi forventer, at det vil fortsætte på grund af ét ord – Kina, siger Fatih Birol, administrerende direktør for IEA, i et interview med Bloomberg News.
Det kinesiske olieforbrug faldt i august med 500.000 tønder om dagen sammenholdt med samme periode sidste år, viser tal fra IEA.
En stor amerikansk olieproduktion samt overkapacitet hos Organisationen for Olieeksporterende Lande og allierede lande, Opec+, vil skabe et globalt overskud af olie i begyndelsen af 2025, skrev IEA i en rapport fra sidste uge.
Selv om udbuddet af olie er mere end rigeligt, og på trods af at priserne er faldet på årsbasis, har spændingerne i Mellemøsten givet store udsving i priserne, mens markederne fortsat venter på Israels modsvar til Irans missilangreb i starten af oktober.
En tønde af den europæiske Brent-olie handles mandag til 73,60 dollar. I år toppede olieprisen på 91,17 dollar i april, mens den tidligere i oktober ramte årets lavpunkt i 69,19 dollar.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER