Der er flere fine takter at spore i regnskabet fra den amerikanske storbank JPMorgan Chase, som får en klækkelig belønning fra investorerne i form af en kursstigning på 3 pct. i det amerikanske formarked.
JPMorgan kom ud af første kvartal med indtægter på 46 mia. dollar mod ventet 44,4 mia. dollar ifølge Bloomberg News.
Særligt handelsafdelingen for aktier har klaret sig bedre end ventet.
Banken hæver desuden sin prognose for årets nettorenteindtægter til 94,5 mia. dollar fra 94 mia. dollar. Det er samtidig godt en halv mia. dollar mere end ventet blandt analytikere.
Overskuddet per aktie landede på 5,07 dollar. Bloomberg offentliggør ikke noget sammenligningstal.
Bankens topchef Jamie Dimon beskriver de økonomiske udsigter som turbulente som følge af blandt andet den amerikanske præsident Donald Trumps told over for stort set hele verden ikke mindst Kina.
Dimon siger desuden, at han anser det for klogt at holde fast i overskydende kapital og rigelig likviditet, skriver Bloomberg.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER