Mærsk fik skåret over 8 mia. kr. af markedsværdien

A.P. Møller-Mærsk oplevede en sort fredag med faldende aktiekurser på grund af genoptaget arbejde blandt amerikanske havnearbejdere, hvilket påvirker transportaktier globalt.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 4. oktober 2024

Det var en sort fredag for A.P. Møller-Mærsk. Både A- og B-aktien endte i bunden af eliteindekset, C25 med fald på henholdsvis 5 pct. og 5,2 pct.

Samlet faldt rederikoncernens markedsværdi med 8,1 mia. kr. til en samlet værdi på 151,5 mia. kr. for de aktier, der handles på børsen i København.

Det var nyheden om, at de amerikanske havnearbejdere på østkysten har genoptaget arbejdet, der var årsagen til det massive kursfald.

Strejken sluttede torsdag efter bare tre dage, og det sendte fredag transportaktierne i skammekrogen globalt.

At arbejdet nu er genoptaget betyder, at der ikke længere forventes så store flaskehalse, at containerraterne vil skyde væsentligt i vejret på den lange bane.

Tværtimod ventes overkapacitet blandt rederierne på sigt at sende raterne ned, vurderer Bloomberg Intelligence.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER