Den italienske luksusvarekoncern Moncler soler sig fredag i en frisk købsanbefaling fra storbanken Goldman Sachs, som sender aktien mod toppen af det europæiske Stoxx 600.
Moncler-aktien har gennem det meste af året været hæmmet af et udfordret luksusmarked, og det har åbnet for en “unik købsmulighed”, vurderer Goldman Sachs ifølge Investing.com.
Trods udfordringerne, som i store træk skal tilskrives den svage kinesiske efterspørgsel, har Moncler formået at bevare stærke marginer, mener Goldman Sachs, hvis kursmål for luksusaktien lyder på 58,7 euro.
Det giver et potentielt afkast for aktien på omkring 16 pct. over de kommende 12 måneder med udgangspunkt i dagens handel, hvor Moncler stiger 5,4 pct. til 50,40 euro.
Andre store europæiske luksusaktier klarer sig ligeledes godt i fredagshandlen, hvor selskaber som Kering, Burberry og Christian Dior stiger med op til 5,3 pct.
Den brede fremgang skyldes formentlig forventningerne om, at det for nyligt overståede black friday var en succes.
– Mange retailaktier har fået et løft på et forventet godt black friday-salg. Og det er nok efterdønningerne, vi fortsat ser, vurderer Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER