Nationalbanken: Øgede forsvarsudgifter kan medføre finanspolitiske stramninger

Nationalbanken advarer om øget pres på arbejdsmarkedet og inflation pga. øget forsvarsinvestering. Danmark står dog godt rustet til ændringer i økonomien.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 19. marts 2025

Øget pres på arbejdsmarkedet, stigende inflation og finanspolitiske stramninger kan blive resultatet af, at Danmark og resten af Europa skal investere markant i forsvar de kommende år.

Det vurderer Nationalbanken i sin seneste prognose for dansk økonomi, der er offentliggjort onsdag formiddag.

– En betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne i Danmark og Europa kan resultere i en periode med øget pres på arbejdsmarkedet og højere inflation. Det kan blive forstærket yderligere, hvis oprustningen samtidig kræver en vis tilpasning af strukturerne i økonomierne, hvor en større del af arbejdskraften og produktionen bliver bundet op på forsvaret, lyder det i prognosen.

Det er dog svært at spå præcist om, skriver Nationalbanken, da det afhænger af, hvor stor en del af pengene der skal bruges på indkøb af materiel i udlandet, og hvor meget der skal bruges på eksempelvis driftsudgifter og personale.

Indkøb i udlandet vurderes eksempelvis til at have en lavere påvirkning på kapaciteten end driftsudgifter og personale.

Danmark står dog godt rustet i øjeblikket til at håndtere ændringer i økonomien, vurderer Nationalbanken.

Men “hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det tilsvarende. Det skal ses i lyset af, at Danmark på nuværende tidspunkt vurderes at befinde sig i en neutral konjunktursituation, skriver banken.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER