NNIT/SEB: Sætter kursmål ned efter nedjustering

SEB sænker NNIT's kursmål til 153 kr. fra 170 kr. efter selskabets nedjustering af vækstprognose og fald i omsætning. NNIT-aktien faldt 1,9 pct. til 105 kr.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 24. oktober 2024

It-selskabet NNIT får sat kursmålet ned af SEB til 153 kr. fra 170 kr., der gentager sin købsanbefaling.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Det lavere kursmål kommer blot et par dage efter, at NNIT nedjusterede sin prognose for væksten og overskudsgraden i 2024. Det skete tirsdag aften ovenpå en skuffende udvikling med fald i omsætningen i både USA og Europa i tredje kvartal.

Selskabet venter nu en organisk vækst i omsætningen på 6-7 pct., mens overskudsgraden før særlige poster også ses lande i 6-7 pct.

Det skal sammenlignes med et tidligere bud fra NNIT på en vækst på omkring 10 pct. og en overskudsgrad på 8-9 pct.

NNIT faldt 1,9 pct. torsdag til 105 kr. efter et fald onsdag på næsten 16 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER