Novo Nordisk har indgået en aftale med sin amerikanske plageånd Hims & Hers, der lever af at producere kopier af patentbeskyttet medicin – herunder Novos fedmemidler Wegovy og Ozempic.
Ifølge Bloomberg News vil Hims & Hers nu begynde at sælge netop Wegovy og Ozempic til sine kunder i stedet for kopier af de to lægemidler. Det skal samtidig ske til en reduceret pris, hvor man køber en måneds forbrug ad gangen.
Hims & Hers har med loven på sin side kunnet kopiere Wegovy og Ozempic, så længe der har været mangel på semaglutid, som er aktivstoffet i de to midler.
Det har den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, dog i foråret afgjort, at der ikke længere er, hvorfor Hims & Hers og andre kopister skal stoppe salget inden inden 22. maj. Det har sammenslutningen af kopi-apoteker dog anfægtet i et søgsmål.
Partnerskabet mellem Novo Nordisk og Hims & Hers sker som et modtræk til Novos amerikanske rival Eli Lilly, som står bag midlet Zepbound, og som samarbejder med selskabet Ro om telesalg af Zepbound.
Ifølge Bloomberg News forsøger Novo at gribe den stigende efterspørgsel efter fedmemidler blandt de amerikanske forbrugere, som samtidig efterlyser bedre priser.
– Vi har en mulighed for meningsfuldt at møde patienterne, hvor de her, siger Dave Moore, direktør for de amerikanske operationer, ifølge Bloomberg.
Han tilføjer, at Novo sammen med partneren deler synspunktet om at gøre den ægte udgave af Wegovy tilgængelig og til at betale for forbrugerne.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER