Ordliste over ord, som er relateteret til skat og trading:
Aktieavancebeskatningsloven
Aktieavancebeskatningsloven omfatter den skattemæssige behandling af aktier, anparter og andre lignende værdipapirer.
Børsnoterede aktier
Med børsnoterede aktier menes aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Skat anvender officielt sidstnævnte betegnelse. Modsætningen til børsnoterede aktier er unoterede aktier, som i visse tilfælde kan handles på en ikke reguleret markedsplads, og som skattemæssigt behandles lidt anderledes. Skat tager løbende stilling til, hvad de enkelte markedspladser udgør. En samlet liste kan findes her (under Regulerede og ikke-regulerede markeder). Fra og med 2024 ændres skattereglerne for de unoterede aktier, som handles på en ikke reguleret markedsplads, så de herefter følger reglerne for de børsnoterede aktier.
Carry back-reglen
Tab på finansielle kontrakter kan normalt kun modregnes i gevinst fra andre finansielle kontrakter. “Carry back”-reglen medfører, at tab kan fradrages i anden kapitalindkomst i det omfang, at tabet ikke overstiger tidligere indkomstårs beskattede nettokursgevinst på finansielle kontrakter. Fradrag efter “carry back” afhænger derfor af beskatningen tilbage i tid til og med indkomståret 2002. Endvidere gælder særlige regler for tab på aktie- og aktieindeksbaserede kontrakter, som for eksempel kan modregnes i gevinster på børsnoterede aktier.
Certifikater/Exchange Traded Notes (ETN)
Et certifikat er et børsnoteret investeringsprodukt, hvis værdi følger udviklingen i et underliggende aktiv for eksempel en aktie, et aktieindeks, råvarer eller andet. Certifikater/ETN anses skattemæssigt for at være en finansiel kontrakt efter reglerne i kursgevinstloven, hvorfor gevinster skal beskattes som kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet.
Investerer man i et certifikat, løber man en emittentrisiko. Det vil sige, at man bærer risikoen, hvis den som har emitteret produktet, går konkurs. Det er typisk større banker, der står bag denne type produkter. På Nasdaq OMX har Nordea Bank, Danske Bank, Handelsbanken med videre ladet en lang række certifikater børsnotere.
|
CFD-kontrakter
En CFD (Contract for difference) er et investeringsprodukt, hvis værdi følger udviklingen i et underliggende aktiv for eksempel en aktie, et aktieindeks, råvarer eller andet. CFD’er handles som marginprodukt. Skattemæssigt anses CFD´er for at være en finansiel kontrakt, hvorfor gevinster skal beskattes som kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet.
Exchange Traded Funds (ETF)
En ETF er en passivt forvaltet investeringsforening, der handles offentligt på en børs på samme måde som aktier og investeringsbeviser. En ETF vil passivt afspejle et underliggende indeks og anses skattemæssigt typisk for at være et investeringsselskab og beskattes derfor som udgangspunkt på samme måde som en akkumulerende investeringsforening. Blackrocks Ishares og Deutsche Banks X-trackers er eksempler på udbydere af sådanne fonde. Der findes også ETF’er der gør brug af gearing for eksempel visse XACT-fonde.
Finansielle kontrakter
Når visse betingelser er opfyldt – se mere på denne side – anses et investeringsprodukt som værende omfattet af kursgevinsloven, og benævnes derfor som en finansiel kontrakt. Det medfører blandet andet, at tab kun kan fratrækkes i anden kapitalindkomst i begrænset omfang. CFD, spread betting og certifikater er eksempler på finansielle kontrakter. SKAT har udarbejdet en udmærket vejledning til hvordan man oplyser sine gevinster og tab på finansielle kontrakter og udfyldelse af rubrik 85-88, som kan findes her.
Investeringsforeninger
Ved en investeringsforening forstås en sammenslutning af investorer, der for eksempel investerer i aktier eller obligationer. Investeringsforeninger opdeles overordnet i udloddende såkaldte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB) og akkumulerende investeringsselskaber. Der findes både aktivt og passivt forvaltede foreninger og en underskov af specialforeninger, hedgefonde med videre. Investeringsforeninger beskattes både som aktieindkomst og kapitalindkomst alt efter hvordan foreningen er sammensat.
Kursgevinstloven
Kursgevinstloven omfatter den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv.
Lagerprincippet
Efter lagerprincippet sker beskatning af gevinster og tab på grundlag af værdien ved begyndelsen af indkomståret (eller på købstidspunktet) sammenholdt med værdien ved udgangen af indkomståret (eller på salgstidspunktet). Der sker således en løbende opgørelse af gevinst og tab for kontrakter, der løber over flere indkomstår.
|
Realisationsprincippet
I modsætning til lagerprincippet indebærer realisationsprincippet, at beskatning først indtræder, når den pågældende gevinst eller det pågældende tab er realiseret for eksempel via et salg.
Strukturerede obligationer
Visse obligationer beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Det gælder visse obligationer, der reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, råvarer og andre aktiver m.v. I skattemæssig henseende kaldes sådanne obligationer “strukturerede obligationer”. Obligationer, hvor indfrielseskursen fx reguleres i forhold til udviklingen i en bestemt aktie, et aktieindeks eller et råvareindeks, er omfattet af begrebet “strukturerede obligationer”. Obligationer, der alene reguleres i forhold til udviklingen i en eller flere fremmede valutaer, beskattes dog efter reglerne for almindelige obligationer/fordringer. Sådanne obligationer kaldes i skattemæssig henseende “valutaindekserede obligationer”.
Spread betting
En spread betting kontrakt fungerer i store træk som en CFD dvs., at værdien af kontrakten følger udviklingen i et underliggende aktiv og der skal stilles margin. Der er dog blandt andet den forskel, at det er muligt at sætte et givent beløb på spil per point kontrakten bevæger sig. I England og Irland anses dette som værende spil i stedet for finansiel handel, hvorfor gevinster kan være skattefri mens tab ikke er fradragsberettigede. Skatterådet har i Danmark taget stilling til, at finansiel spread betting udgør en finansiel kontrakt efter reglerne i kursgevinstloven, og derfor skal gevinster beskattes som kapitalindkomst og opgøres efter lagerprincippet. Afgørelsen medfører således, at investering med spread betting beskattes på samme måde som for eksempel CFD’er og certifikater.
Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for tradere": >>> Forstå skat for tradere på 5 minutter >>> Generelt om skat for tradere >>> Årsopgørelsen for tradere for 2023 >>> Skat - CFD og spreadbetting kontrakter >>> Skat - Certifikater/ETN >>> Skat - Futures og optioner >>> Skat - Valutahandel >>> Skat - Aktier >>> Skat - Investeringsforeninger >>> Skat - Investereringsselskaber, herunder udenlandske fonde fx Exchange Traded Funds (ETF'er) >>> Skat - Obligationer >>> Skat - Bitcoins & kryptovaluta >>> Optimer din skat ved CFD- og aktiehandel >>> Ofte stillede spørgsmål om skat for tradere >>> Årets relevante skattegrænser Er du seriøs med din trading, bør du læse vores artikel om fordele ved at handle gennem et selskab Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordbog for tradere. Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og er senest ajourført i løbet af 2024. Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysninger i artiklerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark. |