Pandora/BNP Paribas: Sænker kursmålet til 1400 kr. fra 1700 kr. efter toldhammer

Pandora får skåret kursmålet hos BNP Paribas pga. Trumps told, men banken fastholder positiv anbefaling. Aktien faldt efter toldmeldinger, men potentiale for afkast på 47,5 pct. indikeret.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 4. april 2025

Pandora har fået skåret kursmålet til 1400 kr. fra 1700 kr. hos den franske bank BNP Paribas oven på USA’s præsident Donald Trumps toldhammer, som truer smykkekoncernens produktion i Asien.

Dog holder banken fast i sin positive anbefaling “outperform”, fremgår det af Bloomberg News.

Pandora-aktien fik klø torsdag efter Trumps toldmeldinger. Her blev blandt andet Thailand, hvor Pandora har meget af sin produktion, pålagt 36 pct. amerikansk told.

Fra Pandora lød det også, at den samlede effekt af den nye told før eventuelle afhjælpende foranstaltninger anslås at påvirke bundlinjen med brutto 1,2 mia. kr. om året, hvor effekten i 2025 ses være omkring 700 mio. kr.

Aktien tabte 10,7 pct. til 949 kr. Med det nye kursmål fra BNP Paribas indikeres der dog fortsat et potentielt afkast på 47,5 pct. over de kommende 12 måneder.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER