Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger

Udgivet: 31. oktober 2024

Prisen på containerfragt er i denne uge steget for første gang i 15 uger.

Det fremgår af rateindekset World Container Index, efter at udviklingen igennem de seneste 14 uger udelukkende har været negativ.

Opgørelsen er udarbejdet af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container, FEU.

For den seneste uge er prisen steget 3,8 pct. til 3213,02 dollar. Før de 14 uger med fald var prisen 5937,37 dollar.

Prisen er derfor også fortsat milevidt fra den hidtidige top under coronapandemien på 10.377 dollar i september 2021.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel