Industrikonglomeratet Schouw & Co. ser et fald i mængder i kombination med lavere priser, og det resulterer i, at forventningerne til 2024 nedjusteres.
Selv kalder selskabet kvartalet for et “med solid udvikling”, selvom industrielle virksomheder i høj grad er eksponerede over for effekterne af udfordrende markedsvilkår.
Samlet faldt omsætningen med 9 pct. til 9,5 mia. kr. i forhold til perioden sidste år:
Den forudsete tilbagegang vedrører primært Biomar og GPV, mens Fibertex Nonwovens og Borg Automotive øgede omsætningen, skriver Schouw i regnskabet.
– Vores virksomheder opererer i ustabile og usikre markeder med hård konkurrence og konstant pres på priser og mængder. Til trods for markedsvilkårene og lavere omsætning er vi meget tilfredse med evnen til at øge bruttoavancen og løbende at forbedre effektiviteten i driften, siger Jens Bjerg Sørensen, der er administrerende direktør, om regnskabet.
Schouw påpeger dog, at det har været muligt for de forskellige virksomhederne “at fastholde stærke markedspositioner med adgang til produktionskapacitet og forsyninger.”
– Forretningsmodellen i Schouw & Co. er centreret omkring at genere et afkast på investeringer og derigennem skabe værdi for vores virksomheder og investorer. Vores virksomheder står stærkt til at kunne udnytte de seneste års investeringer, og de har gode muligheder for fortsat at genere cash flow, siger Jens Bjerg Sørensen.
NEDJUSTERINGER SKYLDES FLERE TING
At selskabet ikke kan leve op til egne forventninger for hele 2024 skyldes ændringer i den globale økonomi og store geopolitiske spændinger, som fortsat skaber usikkerhed.
Derfor nedjusteres forventningerne til omsætningen for hele året, mens forventningerne til driften målt på EBITDA indsnævres mod den nedre ende af intervallet. Også overskuddet for overskuddet af den primære drift nedjusteres.
FISKEFODERFORRETNING SKAL – MÅSKE – BØRSNOTERES
Det århusianske industrikonglomerat undersøger ligeledes muligheden for en selvstændig børsnotering af sin fiskefoderforretning Biomar.
Biomar er den største virksomhed i Schouw & Co. koncernens portefølje og udgør knap halvdelen af koncernens omsætning og driftsindtjening.
Med en børsnotering ønsker Schouw & Co. at sikre, at selskabet til stadighed har det fornødne kapitalberedskab til at understøtte vækstambitionerne i de øvrige porteføljeselskaber.
Tabel over Schouw & Co.’s regnskab for tredje kvartal af 2024:
Mio. kr. | Q3 2024 | Q3 2023 | 9M 2024 | 9M 2023 | FY 2023 |
Omsætning | 9543 | 10.515 | 26.199 | 28.359 | 37.210 |
EBITDA | 834 | 909 | 2222 | 2086 | 2849 |
EBIT | 566 | 634 | 1395 | 1284 | 1727 |
Resultat før skat | 487 | 555 | 1064 | 1032 | 1367 |
Nettoresultat | 357 | 421 | 760 | 756 | 991 |
Schouw & Co.’s forventninger til 2024:
Mio. kr. | Ved Q3 2024 | Før Q3 2024 |
Omsætning | 34.100-35.700 | 34.200-36.400 |
EBITDA | 2810-2980 | 2810-3060 |
EBIT | 1660-1830 | 1660-1910 |
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER