Softwareselskabet Docusign går grøn dag i møde efter opløftende regnskab

Docusigns aktie stiger med 14,6 pct. efter bedre end ventet regnskab og opjustering af forventninger, med omsætning og faktureringer over analytikernes forventninger.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 6. december 2024

Aktien i den amerikanske softwarevirksomhed, Docusign, der laver løsninger til elektroniske underskrifter, går en grøn dag i møde på aktiemarkedet efter et bedre end ventet regnskab og en opjustering af forventningerne.

I formarkedet stiger aktien med 14,6 pct. til 95,91 dollar.

I det forskudte tredje kvartal steg omsætningen med 7,8 pct. til 754,8 mio. dollar, hvilket var over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 745,4 mio. dollar.

Faktureringerne er steget endnu mere, med 8,7 pct., til 752,3 mio. dollar mod en ventet stigning til 718,4 mio. dollar.

Også den justerede indtjening per aktie på 90 cent er højere end analytikerprognosen på 87 cent.

Prognoserne for 2024/25 får et marginalt løft for omsætningen, mens den for faktureringerne får et lidt større løft til 3,06-3,07 mia. dollar fra 2,99-3,03 mia. dollar. Her lød analytikernes forventning på 3,01 mia. dollar.

– Docusign leverede et bedre end ventet regnskab og en opjustering, da omsætningen og faktureringerne delvist blev drevet af tidlige fornyelser, skriver analytiker Brent Thill fra Jefferies ifølge Bloomberg News.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER