Svitzer/CEO: Vi fortsat prisstigninger på grund af inflationen

Svitzer har hævet priserne på grund af global inflation, men tager hensyn til normaliseret inflation og omkostninger for at finde rette prisniveau.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 13. november 2024

Selskaber i det meste af verden har sat priserne op på grund af den periode med historisk høj inflation, som det meste af verden har befundet sig i.

Og hos det danske slæbebådsrederi Svitzer er vilkårene ikke anderledes. Her er der også blevet skruet op for prisknappen.

– Hvis du kigger rundt i den globale økonomi, så er inflationen kommet markant ned. Det er ikke mange år siden, vi så inflation på omkring 10 pct. i mange lande. Men den er jo kommet ned og normaliseret i rigtig mange lande – også mange af de lande, vi er eksponeret til. Så det er noget, vi tager med i betragtning, siger topchef Kasper Friis Nilaus i et interview med MarketWire.

Svitzer har løbende sat priserne op. Og 1. januar lander der en på det europæiske marked, og den 1. april er turen kommet til det australske.

Er det havneforretningen, hvor priserne skal have et tvist, så handler det blandt andet om, hvor prisudviklingen – og dermed omkostningerne – er på stedet, forklarer direktøren.

– Men det er ikke i det leje, vi tog for to år siden. Men vi satser stadig på, at vi skal have prisen op i vist omfang, siger Kasper Friis Nilaus.

Svitzer-chefen fortæller, at man fortsat er udfordret i forsyningskæden – og at inflationen her ikke nødvendigvis kommer ned på samme måde, som det er sket i i forbrugermarkedet.

– Så det er altid en større overvejelse, hvordan vi skal sætte vores priser. For vi skal selvfølgelig have godtgjort den inflation, vi ser, men jo også finde det niveau, der er rigtigt i markedet, siger han.

Af handelsopdateringen dækkende tredje kvartal fremgår det blandt andet, at omkostningerne til skibe var højere i kvartalet “på grund af øgede vedligeholdelses- og reparationsomkostninger primært for skibe i Europa”.

– Personaleomkostningerne steg globalt, primært påvirket af inflationsstigninger, flere fuldtidsansatte og højere besætningsomkostninger, skriver Svitzer om kvartalet.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER