Vestas/Citi: Toldrisici er mindre end generelt antaget

Vestas' risiko for at blive påvirket af USA's toldkrig er mindre end antaget ifølge Citi, som anbefaler "køb" med kursmål på 220 kr. Banken roser Vestas' produktionsflytning til USA og forventer stigning i lokale komponenter.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 14. april 2025

Risikoen for, at Vestas rammes af USA’s toldkrig, er mindre end generelt antaget, vurderer den amerikanske storbank Citi, der gentager anbefalingen “køb” med et kursmål på 220 kr.

Det fremgår af et notat fra banken, der har set nærmere på mulige effekter af ikke mindst USA’s told på import fra Kina på 145 pct.

– Vestas har i høj grad flyttet produktion og indkøb til USA siden 2018, og vi mener, at risikoen for import fra Kina er langt mindre end ofte antaget, skriver banken i et notat og uddyber:

– Alt stål, der bruges i USA, købes i USA, og tårne og naceller er 100 pct. amerikanske, og kun nogle vinger importeres, vi tror primært fra Mexico. I nacellerne er der indkøbte komponenter blandt andet fra Europa, men over 50 pct. af nacellernes indhold er også amerikansk.

Citi hæfter sig desuden ved, at Vestas er i færd med at udvide sin fabrik i Colorado og venter derfor, at andelen af lokale komponenter vil stige.

Blandt lyspunkterne for Vestas er desuden stemningen i Europa, hvor ikke mindst det tyske marked for vindmøller ser ud til at være i bedring, vurderer Citi.

Vestas-aktien stiger mandag 3,8 pct. til 89,38 kr., men er mere end halveret i værdi siden slutningen af maj sidste år.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER