Vestas-direktør ser frem til afgørelse om dansk havvindudbud

I eftermiddag afgøres et havvindudbud på 9 gigawatt, vigtigt for dansk omstilling. Vestas ser frem til udbygningen af havvindenergi.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 5. december 2024

I eftermiddag venter afgørelsen for et havvindudbud på 9 gigawatt, der kan være med til at afgøre den danske omstilling.

Hos Vestas ser man frem til udbuddet, da udbygningen af dansk havvindenergi er vigtigt for den danske energiforsyning.

– Vi ser frem til udbuddet, for det er vigtigt for Danmark at komme i gang med udbygning af mere havvind og skabe en sikker energiforsyning, siger Morten Dyrholm, der er vicedirektør for Public Affairs i Vestas og derudover næstformand for industriorganisationen Vindmølleindustrien, i en kommentar til MarketWire.

– Havvind rummer samtidig et kæmpe potentiale for Danmark i form af grøn forsyningssikkerhed og store investeringer, og samtidig har vi en stor dansk værdikæde, der er klar til at levere sikker grøn energi.

Der er dog også tale om et nervøst udbud, og i energiselskabernes brancheorganisation Green Power Denmark ses der frem mod afgørelsen klokken 14 med en vis ængstelighed.

– Jeg konkluderer ikke noget på forhånd, men vi er bekymrede for, om de markedsmæssige vilkår matcher de danske udbudsbetingelser, siger administrerende direktør Kristian Jensen til Ritzau.

Præmissen for udbuddet er, at energiselskaberne selv skal betale staten for at producere vindenergien. Forretningsmodellen blev ændret efter udbuddet i forbindelse med havvindmølleparken Thor, der var en stor succes.

Siden har markedsbetingelserne ændret sig, og renterne er steget. Spørgsmålet er derfor, om der er nok budgivere til at realisere hele ambitionen om 9 gigawatt.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER